World Digital Preservation Day 7. november 2019

Igen i år inviterer det engelske Digital Preservation Coalition (DPC) alle inden for digital bevaring til at gøre opmærksom på deres arbejde på ‘World Digital Preservation Day’ 7. november.

En del af arbejdet frem mod denne dag har været indsamlingen af bud på, hvilke digitale materialer, der er i fare for at uddø (se https://digitalbevaring.dk/bit-list-2019/).

Det er nemlig de uddøende materialer, som overordnet er temaet på årets bevaringsdag, men man er velkommen til også at fokusere på andre emner inden for digital bevaring.

DPC lægger op til, at man kan bidrage ved at

  • dele en typisk ‘digital bevaringsdag’ på sociale medier – som fx fotos, videos e.lign. med hashtag #WDPD2019
  • blogge om digital bevaring
  • afholde en live event

Man er meget velkommen til at give besked til DPC om, hvad man gør – de vil i så fald forsøge at nå at nævne det i deres liste over aktiviteter på dagen.

Læs mere om dette på DPCs blog, World Digital Preservation Day.