Tre forskere om databevaring

Det følgende afsnit er baseret på tre interviews med forskere fra Syddansk Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

Research Data

Se også

Fordele for forskerne ved FAIR bevaring af data

Nikola Vasiljevic (Lektor ved Institut for Vindenergi, DTU):

Nikola oplever et skift i forskernes indstilling. Han har selv oplevet, at synlighed og antal citationer er øget, efter kun et års tilgængeliggørelse af data. Nikola har været med til at levere data til DTU’s data repository, og disse data er efterfølgende blevet set omkring 500 gange. Instituttet har nu sikret sig interne midler til at gøre 16 store datasæt tilgængelige via en egen platform.

Nikola overvejer desuden at igangsætte et dataredningsprojekt, der skal sikre ældre datasæt. Der er ikke tale om store mængder, men om et par hundrede GB. Han arbejder på en strategi, der bl.a. skal definere procedurer: Hvilket lagringsmedie skal bruges, osv.

Instituttet har selv et system til aktive data, men er usikre på, hvad skal de stille op med deres data på lang sigt. De har data, der er underlagt restriktioner ifølge aftaler med private firmaer, men som jo også skal gemmes på lang sigt. Nikola Vasiljevic råder til at huske at få lavet aftaler med firmaerne, om at der eventuelt kan være en embargo på data – at de fx kan åbnes efter 10 år.

Anna Thit Johnsen (Lektor ved Institut for Psykologi, SDU):

”Databevaring bør tænkes ind fra starten. I nogle projekter giver det ikke mening at bevare data for eftertiden, men overvej det, og hvis data er velegnede, så planlæg med det fra begyndelsen. Dermed skal man ikke bruge mange resurser på at ordne data inden aflevering.”

Jørgen T. Lauridsen (Professor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, SDU):

”Forskere bør se sig selv som medborgere med et ansvar for at dele deres data og publikationer.”


Asger Væring Larsen, Syddansk Universitetsbibliotek, december 2019