Ved hjælp af migreringsstrategien kan man sikre, at ens digitale samlinger forbliver læsbare på nutidigt udstyr. Dette gøres ved at sørge for, at de digitale materialer hele tiden er i et format, som kan læses af samtidens computerprogrammer.
Hvad er migrering?
Begrebet at migrere betegner en flytning fra ét sted til et andet. I datalogisk forstand betegner det en bevægelse fra et format til et andet, hvilket i det simple tilfælde vil være fra et filformat til et andet. I OAIS-modellen bruger man ordet transformering for samme begreb. Ved migrering sikres, at det digitale materiale til stadighed er i en form, der kan fortolkes og formidles med de til enhver tid gængse programmer og udstyr.
Migrering er en strategi for logiske bevaring af digitale materialer. Mediemigrering er ikke omfattet i artiklen her, da dette har med bitbevaring at gøre, og bevaring af bittene er ikke en del af migreringen.
Hvornår migreres?
Migrering sker typisk af digitale materialer, hvis format er truet, forstået på den måde, at de programmer, der kan fortolke dem ikke længere supporteres. I så fald vil man migrere til et nyt format, som er supporteret. Migrering kan ske meget tidligt, fx hvis man kun ønsker at bevare digitale materialer i udvalgte bevaringsformater. Det vil så være nødvendigt at migrere de digitale materialer, som ikke oprindeligt er i et af de udvalgte formater.
Økonomiske årsager til migrering
Har man digitale materialer, som optager meget diskplads, kan man vælge at migrere af økonomiske årsager, hvis der kan migreres til et format, der kræver mindre plads. Det skal dog sikres, at dette kan gøres uden tab af sig. Et eksempel på dette kan være migrering fra TIFF til JPEG2000 for digitale billeder.
Migrering frem for andre metoder?
Migrering er den mest brugte form for logisk bevaring, blandt andet fordi det er let at gå til, da man kan begynde med det samme med de formater, man kender en farbar løsning for. En anden grund er, at de migrerede data kan tilgås umiddelbart uden værktøjer til emulering, og uden at skulle bruge musealt bevarede maskiner.
Signifikante egenskaber
Ved migrering er der som nævnt en risiko for, at man mister signifikante egenskaber, fx i form af skarpheden i et digitalt billede som illustreret herunder. Figuren er lavet som i PowerPoint og derefter migreret til JPEG. Umiddelbart ser figuren ud til at være den samme, men ved at zoome ind fremgår det, at JPEG versionen er langt mere kornet.
PowerPoint Migreret til JPEG
Her består tabet af look-and-feel fornemmelsen i billedet. Tab af signifikante egenskaber kan også ske i fx det intellektuelle indhold – lag i en figur kan forsvinde i en migrering, men kunne have været i betydningsfulde i visse sammenhænge.
Når man vælger at migrere, er det vigtigt at kortlægge, hvilke signifikante egenskaber man ønsker at bevare, da der i de fleste tilfælde vil være tale om en eller anden form for tab i en migrering. Man skal altså på forhånd undersøge, om de tab af signifikante egenskaber, der følger af migreringen, er acceptable.
Egenskabers relevans afhænger af brugerne
Digitale materialers signifikante egenskaber kan også have forskellig relevans for forskellige faggrupper. En illustration i en bog kan være uden betydning for tekstforståelsen af bogen, men illustrationen kan være vigtig i forbindelse med en illustrators samlede værker. Det er derfor vigtigt at overveje, om de signifikante egenskaber kan være vigtige for andre faggrupper i fremtiden.
Filformater og migreringsværktøjer
Før migrering skal undersøges, hvilket eller hvilke filformater, man ønsker at migrere til, og hvilke migreringsværktøjer, der kan anvendes. Valgene vil afhænge af:
- hvor godt det nye format er til at bevare de signifikante egenskaber. Er en figurs lag en signifikant egenskab, vil et format som JPEG2000 ikke være et godt nyt bevaringsformat, da det ikke kan udtrykke lag. Det kan også være, at der skal migreres fra ét til flere formater, som hver kan håndtere forskellige signifikante egenskaber. Et eksempel herpå er, at der er specielle metadata i det oprindelige filformat, som ikke er nemme at repræsentere i et nyt, og at man derfor vælger at gemme disse metadata i et separat filformat.
- hvor godt formatet er som bevaringsformat. Et format kan være tabsgivende eller tabsfrit. Eksempler på tabsgivende formater er MP3 og JPEG. Tabsgivende formater kan potentielt miste informationer, hver gang de gemmes på ny, og derfor kan migreringer af disse indebære en nedbrydning af det digitale materiale over tid. De tabsfri formater er derfor mere velegnede som bevaringsformater. I eksemplet med migrering fra TIFF til JPEG2000 burde det derfor præciseres som migrering fra TIFF til JPEG2000 lossless (tabsfri). Ved migrering bør der altid migreres til tabsfri formater, men der kan dog være tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt at bruge et tabsgivende format som det oprindelige (modtagelses-) format. Ved vurderingen af et bevaringsformat er der også andre overvejelser, som fx hvilke værktøjer der eksisterer til at formidle formatet, og om formatet er åbent i den forstand, at der findes en åben standard for formatet.
- hvor gode værktøjerne er til at foretage migrering uden tab af signifikante egenskaber. Der kan laves forskellige tests af, hvor gode værktøjerne er til at migrere bestemte signifikante egenskaber, f.eks i forhold til at migrere metadata til, farver i eller streger i et billede. Selve valget af værktøjer bør ske som led i planlægningen af migreringen, og eventuelle testresultater tages med i vurderingen.
Én til én-migrering?
En migrering behøver ikke at ske fra én fil til en anden. Den kan også gå fra én fil til flere filer eller fra flere filer til én fil. Et eksempel på dette kan være skannede sider af en bog (samt deres rækkefølge), som samles i en PDF-fil.
Verificering og validering
For at kunne overvåge og planlægge migreringen er det vigtigt, at man har verificeret og valideret formaterne i dit digitale materiale. Hvis verificerings- og validerings-metadata ikke eksisterer, risikeres, at man ikke kan være sikker på udfaldet af en efterfølgende migrering. Dette kan nødvendiggøre en undersøgelse af, hvilken migrering der er den bedste for hver enkelt digitale fil, og det kan blive meget omkostningsfyldt og svært.
Risikovurdering og omkostninger
Der er ikke regler for, om man skal gemme både det gamle og det nye digitale materiale fra en migrering. En risikoanalyse vil kunne pege på, om det gamle materiale skal gemmes i et bestemt tidsrum, og hvilke tests der bør laves for at tjekke, om migreringen er gået godt. I de fleste tilfælde vil det være nødvendigt at slette før eller siden, eftersom bitbevaring af det gamle materiale vil have omkostninger. Der er dog også eksempler på, at man gemmer det oprindelige materiale samt den sidst migrerede version.
Hvis du vil vide mere
Forskning omkring migrering er stadig relativt nyt. I årene fra 2006-2010 er mange områder omkring migrering behandlet i Planets-projektet, og dette arbejde er fortsat i Open Preservation Foundation (OPF) (http://openpreservation.org/).
Et eksempel på et migreringsprojekt kan findes i artiklen “Evaluering af et omfattende migreringsprojekt“.
Yderligere eksempler og beskrivelser af overvejelser om migreringsværktøjer kan findes i artiklen The Planets Approach to Migration Tools af E. Zierau og C. van Wijk.
Eld Zierau, Det Kongelige Bibliotek1, november 2010 / revideret marts 2012 / revideret januar 2015
1. Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek fusionerede pr. 1. januar 2017. Med afdeling i hhv. Aarhus og København er institutionerne nu samlet under navnet: Det Kgl. Bibliotek. ↩