Lydrestaurering

Hvordan kan man bedst forbedre digitaliserede lydoptagelser? Hvad er vigtigst – den oprindelige lyd med baggrunds- eller optagestøj, eller en ’forfinelse’, så kun selve den lyd, man ønskede at optage, fx en person, der taler, eller et orkester, der spiller, kan høres. Statsbiblioteket har restaureret en række lydfiler digitaliseret fra voksvalser, og artiklen herunder tager udgangspunkt i denne restaurering.

Lydrestaurering_Digitalisering

Der er flere muligheder for at restaurere digitaliseret lydmateriale. Før man lydrestaurerer, skal der tages højde for eventuelle etiske dilemmaer, teknologiske/it-relaterede udfordringer, og der skal forventningsafstemmes i forhold til de retningslinjer, der gælder for institutionen.

Hvilke støjtyper findes der?

Når man lytter til en lydfil, vil der altid forekomme støj af en eller anden art. Hører man en nyere cd, vil støjen være yderst begrænset. Lytter man i stedet til et kassettebånd eller en gammel lakplade, vil der formodentlig være markant mere støj.

Støj kan inddeles i en mængde kategorier som fx hvid støj, pink støj, reduktionsstøj, reflektionsstøj, atmosfærisk støj, og mange flere. Herunder fokuseres på større grupper af støj.

Støjens oprindelse

Støj opdeles i restaureringsøjemed i to hovedgrupper:

Støj, der skyldes optagemetoden

Denne type støj er opstået i forbindelse med selve optagelsen af lyden. Drejer det sig fx om en plade fra 1940, kan det skyldes de teknologier, der var til rådighed for optagelsen på dette tidspunkt, fx hvilke mikrofoner, tragte og optageapparater, der blev benyttet, om der blev anvendt mono- eller stereohåndtering, hvordan akustikken var omkring optagelsen, og hvilke potentielle støjkilder der kunne være i processen fra optagelse til konvertering til færdigt medie som fx en lakplade.

Støj, der skyldes selve det medie, lyden forefindes på

Her kan være tale om støj, der opstår ved afspilning, fx støj fra tonehovedet på en båndoptager eller pickup’en på en pladespiller. Det kan også være støj, der er fremkommet på grund af slitage, erodering eller fysiske skader. Eksempler på denne type støj er ridser, hak eller bump i overfladen på vinyl- eller lakplader, eller for et kassettebånds vedkommende fx en faseforskydning, der forvrænger lyden på grund af varmepåvirkning, eller et udfald i lyden, fordi båndet er blevet krøllet.

Eksempler på digitaliseret lyd og støj fra optagelserne

På lydeksemplerne herunder kan høres den originale digitalisering, forskellige former for lydstøj i isoleret form samt eksempler på forskellige, men alle/begge historisk korrekte gengivelser af lyden. Eksemplerne er lavet ud fra en digitalisering af en af Statsbibliotekets voksvalser, hvor en herrestemme synger Jeppe Aakjær-visen ’Kommer I snart, I husmænd’ (musik af Carl Nielsen).

Original digitalisering uden støjreduktion eller lignende

Forskellige støjtyper, der er isoleret fra resten

Eksempler på ’historisk korrekte’ gengivelser af lyden fra voksvalsen

Hvornår er en lydgengivelse mest historisk korrekt?

Der er tydeligt forskel på det originale udsnit og eksemplerne på restaureret lyd, men hvilken er så mest korrekt? Her skal tages stilling til, hvad man ønsker at fremhæve i afspilningen – er det vigtig, at man kan høre, fx hvad der bliver sunget og nuancerne i musikken, eller er det måske vigtigere at kunne genskabe et lydbillede af, hvordan selve optagelsen foregik?

Det skal altså vurderes, hvad man opfatter som mest autentisk og historisk korrekt – om det er lyden, som det må have lydt, da man optog den, eller man skal kunne høre den støj, som er opstået i forbindelse med optagelsen og måske også den eventuelle slitage mv., der er opstået sidenhen. Man bør dog af bevaringshensyn altid huske at gemme den originale, ikke-restaurerede fil.

Audiorestaurering

Der findes rigtigt gode værktøjer til audiorestaurering, og man kan med analyseværktøjer adskille de enkelte elementer af en kilde. Derved kan man lytte sig frem til, hvilke lydelementer man ønsker at udelade. Med visuelle værktøjer kan man analysere og genkende elementer af kilden som kurver med egen signatur. Signaturen kan defineres som et unikt fingeraftryk, der samtidig giver en indikation af, om kurven er en naturlig eller unaturlig del af kilden. Dette bruges, når støjtyper næsten ikke er hørbare eller er svære at definere som enten et naturligt eller et unaturligt element.

Automatisering af lydrestaureringen

En god lyd- eller audiorestaurering er en manuel proces, hvor man bearbejder små dele af kilden ad gangen. Audiorestaurering kan automatiseres, så man kan anvende samme indstillinger til flere filer, når først man har lavet et brugbart setup. Derved mistes selvfølgelig muligheden for at opdage særlige restaureringsbehov, men til gengæld vil en stor mængde lydfiler kunne restaureres hurtigt.

Det kan dog være svært at fjerne støj i en automatiseret proces uden at påvirke og beskadige kilden. Fx kan en indstilling, som er lavet ud fra én fil, uforvarende fjerne dele af selve indholdet i en anden fil, men dette er umuligt at undgå ved masserestaurering af digitaliserede lydfiler.

Lyd og hastighed

På især ældre lydoptagelser vil man opleve, at der vil være forskellig afstand til mikrofonen for fx flere talende personer, hvorved lydniveauet varierer fra person til person. Ved lydrestaurering er det muligt at justere volumen og dermed udligne forskellene, så personernes tale fremstår lige tydeligt.

Hastigheden for et lydmedie kan også variere meget, hvilket især er tydeligt ved de helt gamle voksvalser, hvor rotationshastigheden faldt i løbet af de to minutter, en optagelse varede. For fx en lakplade, der ’officielt’ kører 78 rpm , ser man ofte, at den reelle hastighed er 74 rpm, 82 rpm eller noget helt tredje. Man er derfor nødt til at forholde sig til, om man opfatter indholdet på et medie som kilde, eller om mediet i sig selv er kilden – og bør man så udligne hastigheden, når man ved, at dette ikke var muligt på mediets oprindelsestid?

Læs mere

Audio preservation/restoration, guide fra University of Washington

Peter Copeland: Manual of analogue sound restoration techniques, fra 2008, men stadig aktuel

Allen Reny: How to begin restoring old records

Se også IASA (International Association of Sound and Audiovisual Archives) website

Værktøjer til lydrestaurering

Izotope

Cedar

Waves

 

Gert Nygaard, Statsbiblioteket, september 2015

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *