Logisk bevaring – hvordan sikrer jeg, at data kan fortolkes og forstås over tid?

Den logiske bevaring sørger for, at man stadig kan fortolke de oprindelige data, når man læser data om mange år. Der er forskellige strategier for logisk bevaring, og valget af strategi har betydning for, hvordan data vil blive vist i fremtiden.

Fortolkning af bevarede data

Logisk bevaring af et digitalt materiale skal sikre, at det digitale materiale forbliver forståeligt og brugbart i fremtiden. Det er denne del af bevaringsprocessen, som sikrer muligheden for at fortolke de bits, som det digitale materialet består af. Med andre ord muliggør den logiske bevaring gengivelse af det digitale materiale i en form, hvor integriteten er bevaret. Bitbevaring, som sørger for bevaring af de enkelte bits, er ikke omfattet af logisk bevaring.

En del af planlægningen

Der er først behov for logisk bevaring, når dine digitale materialer er i farezonen for ikke længere at kunne fortolkes. Den logiske bevaring skal derfor tænkes ind i planlægningen og overvågningen af det digitale materiale, og det skal afklares hvilken logisk bevaringsstrategi, der skal vælges for den enkelte samling.

Logiske bevaringsstrategier

Der er i praksis tre strategier, man kan vælge til sikring af den logiske bevaring. Disse er

• museal bevaring, hvor man gemmer både computere, udstyr og programmel, der skal til for at køre programmerne, i en slags museum
• emulering, hvor man simulerer de oprindelige styresystemer og programmer, så de digitale materialer kan gengives på nutidige computere og nyt udstyr
• migrering, hvor filformaterne for det digitale materiale ændres, så det kan gengives på nutidige computere og nyt udstyr.

Detaljerne i de enkelte strategier er beskrevet særskilt, og uanset valg af logisk strategi skal suppleres med bitbevaring for at lave en sikker bevaring af det digitale materiale.

Hvad skal jeg vælge?

Valg af logisk bevaringsstrategi har stor betydning for, hvordan fremtidige brugere kan tilgå og anvende det digitale materiale. Ved museal bevaring kan data kun tilgås via det museale computerudstyr, emuleret materiale kan kun tilgås via de emulerede omgivelser, mens migrerede materialer kun kan tilgås via nutidige omgivelser.

Tab af informationer

Det er vigtigt at bemærke, at der i forbindelse med den logiske bevaring kan være datainformationer, der går tabt. Når man vælger en strategi for et bestemt digital materiale, er det derfor vigtigt at overveje den senere brug af materialet, samt hvilke signifikante egenskaber, man ønsker at bevare. En signifikant egenskab kan for eksempel være farverne i et digitalt billede. Hvis farverne ikke har betydning for den fremtidige brug af billedet, er de ikke en del af de signifikante egenskaber.

Det er især ved migrering, at informationer kan gå tabt. Hvis man fx migrerer et billede med mange farver fra det grafiske filformat JPEG til en GIF-fil, som kun har 256 forskellige farver, er der stor sandsynlighed for, at en del af farveinformationerne går tabt.

Ved emulering kan også ske tab. En udfordring ved emulering er, hvor godt det digitale materiale gengives, ligesom den præcise gengivelse, man ønsker at få af materialet, kan være svær at afgøre. Ønsker man fx at gengive en webside, så er der allerede i de nutidige omgivelser forskellige gengivelsesmuligheder af det digitale materiale, afhængigt af hvilken webbrowser der anvendes. Dermed er der altså ikke nogen entydig angivelse af, hvad der vil være den rigtige gengivelse.

Filformater

Det er væsentligt for resultatet af den logiske bevaring, at man ved mest muligt om det digitale materiale. Der er fx forskellige versioner af filformater. Oplysninger om versioner vil være en vigtig information i forbindelse med både at udføre og planlægge emulering eller migrering. Informationer som disse er derfor vigtige at gemme sammen med dit digitale materiale, som en del af de tekniske metadata for materialet. Der er en lang række andre metadata, som også vil have betydning for bevaringen. Dette kan du læse mere om i artiklen om metadata.

Filformater har en standardopbygning, men ikke alle filer overholder disse standarder. Overholdelse af standarderne kan være afgørende for, om man senere kan lave migrering eller emulering af materialet. En vigtig del af den logiske bevaring er derfor at identificere filformaterne og validere, at filerne overholder standarden for det fastlagte bevaringsformat.

Identifikatorer

En anden vigtig overvejelse i forbindelse med logisk bevaring er, hvordan man ønsker at kunne genfinde det digitale materiale. Som det ser ud i dag er filnavne styrende for, hvilke programmer der kan vise filen (x.doc er en Word-fil osv.). Der kan være overlappende navne for forskelligt digitalt materiale, hvorfor man bør overveje at give dit digitale materiale en varig identifikator (eller henvisning), som også vil være entydig i fremtiden.

Betydningen af den valgte strategi

Valget af logisk bevaringsstrategi er altså samtidig et valg af, hvordan man vil kunne tilgå det digitale materiale i fremtiden. Valget afgør desuden, hvilke egenskaber der evt. kan gå tabt, hvilke omgivelser det dit digitale materiale skal kunne tilgås i, og hvordan man kan finde det frem.

Planlægningsprocessen

Som en vigtig del af den logiske bevaring skal man planlægge og forberede, hvornår og hvordan bevaringsaktioner skal foretages for at sikre, at bevaringsaktionerne sker i rette tid. Planlægningen indeholder også validering og verificering af det digitale materiale, samt at man sørger for at de nødvendige metadata gemmes.

Forskning

Logisk bevaring er et relativt nyt forskningsområde. Der har dog været en del forskningsprojekter om emnet, herunder EU-projektet Planets (2006-2010), som både Det Kongelige Bibliotek¹ og Statsbiblioteket¹ deltog i. Dette arbejdet er fortsat i Open Preservation Foundation (OPF).

Eld Zierau, Det Kongelige Bibliotek, november 2010 / revideret marts 2012 / revideret januar 2015

^{1. Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek fusionerede pr. 1. januar 2017. Med afdeling i hhv. Aarhus og København er institutionerne nu samlet under navnet: Det Kgl. Bibliotek. Da Det Kgl. Bibliotek var to adskilte institutioner under udgivelsen af denne side, er teksten beholdt uændret. ↩}