Lagringsmedier – Hvilke lagringsmedier egner sig bedst til langtidsbevaring?

Noget af det vigtigste, man kan gøre for at bevare data, er at vælge gode lagringsmedier. Udbuddet af medier er dog stort, og hver type har sine fordele og ulemper, der alle skal ses i relation til den samling af data, som man ønsker bevaret.

Hvad kan gå galt?

Uanset hvilket medie man bruger til at lagre sine data på, vil der være noget, der kan true sikkerheden af dataene. For at data er brugbare fremover, er det vigtigt:

  • at mediet, de ligger på, er fysisk intakt og har intakte data
  • at have udstyr, der kan læse mediet
  • at have software, der kan fortolke dataene

Forskellige ting kan bevirke, at mediet ikke forbliver intakt. Materialer ældes, og medier forringes med tiden. De kan tage skade ved direkte fysiske påvirkninger i form af fx slid, svingende temperaturer, luftfugtighed, magnetisk påvirkning eller mekaniske fejl under læsning af mediet.

Er maskinparken i orden?

Selvom et medie er intakt, kræver det et fungerende udstyr at kunne læse mediet. Den teknologiske udvikling gør, at nutidens medier snart bliver forældet. Efterhånden som ældre medier udskiftes med nye, bliver udstyret til at læse de gamle medier ikke længere produceret. Det bliver sværere og sværere at finde reservedele, endsige folk der har ekspertisen til at vedligeholde og reparere det gamle udstyr.

Hvad kan man gøre?

For at holde data intakte er det vigtigt at sørge for, at de opbevares på intakte medier. Som en del af sine daglige rutiner kan man sørge for at udskifte medier, før man nærmer sig grænsen for deres forventede levetid. Det kræver, at data kopieres over på nye medier i god tid. Hvis man er interesseret i at sikre mere langsigtet, må man forberede sig på at opgradere sit udstyr og skifte til nyere typer medier, før de gamle bliver forældet. Er man interesseret i at reducere de omkostninger, der er forbundet med hyppige skift at teknologi, kan man med fordel vælge medier, der forventes at leve længe, før de bliver forældede.

Hvad bør man tænke over ved valg af medier?

Ved valg af medie kan man med fordel overveje, om mediet er:

  • Let at bruge: Jo mere information hvert medie kan indeholde, jo færre medier er der behov for. Et mindre antal medier er lette at håndtere og vedligeholde.
  • Let at kopiere: Hvor hurtigt og let er det at kopiere mellem to medier af samme type? Kan det gøres uden tab af data? Hvor let vil det være at udtrække data fra mediet til lagring på en ny teknologi?
  • Let at tilgå: Er der behov for at kunne tilgå data lynhurtigt og ofte? Eller kun sjældent?
  • Udbredt: Jo mere udbredt mediet er, jo længere tid vil dets teknologi sandsynligvis leve. Det vil desuden være lettere at skaffe udstyr, der kan læse mediet i fremtiden.
  • Pris: Hvad vil det koste at skaffe nye medier af samme type? Hvad koster udstyret, der bruges til at læse mediet? Hvor meget lagerplads får man for pengene med dette medie?
  • Holdbarhed: Hvor længe kan mediet forventes at holde data intakte, før der opstår fejl?

Hvilke medier er gode/dårlige?

Der findes et stort antal forskellige lagringsmedier, som dog alligevel har en række fællesnævnere, der gør det muligt at sammenligne dem.

Magnetiske skiver:

  3.5” Floppy diskette Harddisk
Datakapacitet: 400 KB – 2.8 MB Op til 8 TB
Introduceret: 1982. Produceres ikke efter marts 2011 1956, dog til stadighed nye og forbedrede modeller
Estimeret holdbarhed: 3 år 3-5 år
Kopiering: Besværlig ved stort antal disketter Lette at kopiere, hvis allerede tilkoblet en computer

Magnetiske bånd:

  DAT-bånd Andre magnetbånd
Datakapacitet: 120 minutter digital lyd Pt. op til 8,5 TB
Introduceret: 1987. Produktionen af DAT maskiner stoppede i 2005 1970’erne, der udvikles stadig nye og forbedrede modeller
Estimeret holdbarhed: Omkring 10 år Typisk 10-30 år
Kopiering: Besværlig ved stort antal bånd. Lettere at kopiere, hvis de håndteres af et båndrobot-system Lette at kopiere, hvis de håndteres af et båndrobot-system. For T10000- og LTO-bånd findes båndrobotter, der kan håndtere særligt store mængder.

Optiske skiver:

  CD DVD Blu-ray
Datakapacitet: 650 MB 4,7 – 17 GB 25 – 128 GB
Introduceret: 1984 – stadig udbredt, dog som optisk medie efterfulgt af DVD og Blu-ray 1997 – stadig udbredt, dog som optisk medie efterfulgt af Blu-ray 2006 – forventes at være udbredt i mindst 10-15 år
Estimeret holdbarhed: 20-50 år, forudsat optimal brænding. 20-50 år, forudsat optimal brænding. Nogle producenter garanterer dog endnu længere holdbarhed. 20-50 år, forudsat optimal brænding. Nogle producenter garanterer dog endnu længere holdbarhed.
Kopiering: Besværlig ved stort antal skiver. Lettere at kopiere, hvis der læses fra et jukebox-system. Besværlig ved stort antal skiver. Lettere at kopiere, hvis der læses fra et jukebox-system. Besværlig ved stort antal skiver. Lettere at kopiere, hvis der læses fra et jukebox-system.

Solid-state medier:

Memory kort / flash hukommelse / USB-stick SSD-drev
Datakapacitet: Kort op til 512 GB, USB-stick op til 1 TB Pt. op til 5 TB (10 TB 2,5″ SSD’er forventes tidligst fra 2016)
Introduceret: Omkring 1994. Der udvikles stadig nye og forbedrede modeller. 2007. Der udvikles stadig nye og forbedrede modeller.
Estimeret holdbarhed: 10 år. Typisk nedslidt efter 10.000-100.000 læsninger/skrivninger. 3-50 år afhængig af brug
Kopiering: Besværlig ved stort antal Lette at kopiere, hvis allerede tilkoblet en computer

 

Udover ovennævnte digitale medier kan man for audio/visuelle data overveje at opbevare på analoge båndmedier som VHS, film og mikrofilm. Selvom levetiden for et sådant medie kan være lang – for mikrofilm anslås op til 500 år – er det dog besværligt og omkostningstungt at kopiere data til nyere teknologier. Desuden kan kopiering mellem selv analoge medier af samme type ikke gøres uden tab af data.

Garanti på holdbarhed

Vær opmærksom på at selvom producenter gætter på, at deres medier kan holde i årtier, så har de oftest ikke erfaring med at opbevare medierne så længe. Man kan i praksis ikke være sikker på den angivne holdbarhed, men må nøjes med at bruge dem til at vurdere de enkelte medier i forhold til hinanden. Den præcise holdbarhed afhænger desuden af bl.a. temperatur, luftfugtighed og andre faktorer. Når mediet er valgt, er det vigtigt at operere/opbevare det under de forhold, som producenten anbefaler.

Kriterier for valg af lagringsmedier

Ved valget af lagringsmedier kan disse vurderes ud fra forskellige kriterier, holdt op mod organisationens behov.

Økonomi – Hvor mange midler kan du afsætte til at langtidssikre dine data? På kort sigt – og på langt sigt? Nogle af overvejelserne listet ovenfor er relevante for økonomiske hensyn. Hvor meget tid du skal bruge på at håndtere og vedligeholde, afhænger bl.a. af, om mediet er let at anvende. Mediets holdbarhed påvirker frekvensen af udskiftning til friske medier. Også prisen for nye medier og udstyr er relevant. Læs mere i artiklen om vurdering af omkostninger.

Volumen – Hvor store mængder data har du brug for at langtidsbevare? Hvis det drejer sig om større mængder, kan det have stor betydning at vælge medier, der er lette at bruge og lette at kopiere. Hvor let mediet er at tilgå, betyder noget for, om det vil være praktisk at foretage integritetscheck. Også holdbarhed, og hvor udbredt mediet er, har en betydning for, hvor meget tid der i det lange løb skal bruges på at udskifte medier for store samlinger data.

Risikovurdering – Det vil være en god idé at få et overblik over, hvilke risici der er forbundet med at langtidsbevare netop dine data. Det er blandt andet nødvendigt at afklare, hvor vigtige dine data er – om de er uerstattelige eller kan genskabes ved digitalisering eller lignende. Læs mere i artiklen om risikovurdering.

Alt i alt vil valget af lagringsmedier variere, efter hvilke behov den enkelte organisation har. Nogle organisationer vil være interesserede i den ekstra sikkerhed, der opnås ved at have data liggende i flere kopier på forskellige fysiske medier og teknologier, fx. ved en kombinationen af harddisks og magnetbånd. Andre organisationer vil foretrække at have flere kopier liggende på forskellige bånd, fx ved meget store datamængder uden stort behov for hurtig adgang.

Jeppe Ravn-Grove, Statsbiblioteket1, november 2010 | Revideret august 2012 | Revideret august 2015


1. Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek fusionerede pr. 1. januar 2017. Med afdeling i hhv. Aarhus og København er institutionerne nu samlet under navnet: Det Kgl. Bibliotek.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *