Samarbejde – Internationalt samarbejde om digital bevaring

Hvorfor er internationalt samarbejde vigtigt for digital bevaring? Hvilke eksempler er der på internationalt samarbejde?


Der er de seneste år fokuseret mere og mere på nødvendigheden af internationalt samarbejde om digital bevaring. Et af omdrejningspunkterne for denne dialog har været ’Aligning National Approaches to Digital Preservation’ (ANADP) konferencerne ANADP I og ANADP II. Herunder kan du læse om internationalt samarbejde om digital bevaring med udgangspunkt i, hvad der blev diskuteret på den seneste ANADP-konference. ANADP II konferencen i Barcelona, Spanien, 18.-20. november 2013, berørte en række vigtige områder  inden for internationalt samarbejde i forhold til at overkomme udfordringer i forbindelse med digital bevaring. Deltagerne på konferencen var primært amerikanere, canadiere og europæere med interesse for digital bevaring.

Diskussionerne omfattede nødvendigheden af samarbejde, eksisterende eksempler på samarbejde og fremtidige muligheder for samarbejde. Herunder beskrives dels det internationale samarbejde generelt på basis af, hvad der kom frem på ANADP-konferencen, dels samarbejde hvor danske institutioner deltager. De tre store danske kulturarvsinstitutioner: Statsbiblioteket1, Rigsarkivet og Det Kongelige Bibliotek1 var alle repræsenteret ved konferencen. Konferencen er en efterfølger til ANADP I, som blev afholdt i Tallin, Estland, i 2011. Denne konference havde som hovedformål at se på, om der var interesse for internationalt samarbejde, mens 2013-konferencen var mere målrettet udfordringer og muligheder for samarbejde.

På ANADP II var der mange gode bidrag i form af paneldiskussioner og konkrete arbejdsgrupper, hvor forskellige tiltag for samarbejde blev præsenteret, men også hvor deltagerne aktivt bidrog med input i form af opgaveløsning og gruppearbejde. Konferencen blev indledt af Cliff Lynch (leder af Coalition for Networked Information), som pegede på, at det er godt at have en dialog om samarbejde, at der inden for digital bevaring er enighed om, at samarbejde er nødvendigt, – men at det først virker, når man indgår i samarbejde, og det er vigtigt at holde sig for øje, at samarbejde også kan føre til indbyrdes afhængigheder på godt og ondt.

Paneldiskussioner

Nogle af de vigtige pointer, som indgik i paneldiskussionerne, var:

  • Vi mangler i stigende grad vedvarende bevilling af midler til digital bevaring
    Alle er enige om, at det er svært at markedsføre digital bevaring. Alle der arbejder med digital bevaring forstår, at det er en vigtig del af at bevare vores kulturarv. Den store udfordring er, at det er meget svært at beskrive kort over for politikere, hvorfor digital bevaring er så vigtigt (og det ikke er Amazon- eller Google-løsninger, det drejer sig om!). Et indlæg gav ekstra stof til eftertanke: alle ved og forstår, at det koster penge og forskning at bevare fysiske ting, og fysiske ting får faktisk stigende opmærksomhed, da digitalisering har gjort dem mere synlige. På samme tid stiger den digitalt fødte kulturarv eksponentielt, men forståelsen for og ressourcerne til digital bevaring af disse stiger ikke, og midlerne er fra starten meget små i mange lande. Det er også en udbredt misforståelse, at midler til digitalisering er midler til digital bevaring; i stedet er der en stigning i digitale materialer, der skal bevares. Endelig er der udbredt manglende forståelse af, at digital bevaring ikke kan udføres, med mindre det digitale materiale er forberedt ordentligt, – dvs. mange er af den opfattelse, at det digitale bare skal afleveres til bevaring og formidling uden basale metadata. Og der skal jo fx tekniske metadata til for at kunne bevare digitalt, ligesom en fysisk bog skal gives metadata for at kunne katalogiseres. Ydermere er mange af midlerne til digital bevaring baseret på bevillinger til projekter, hvilket er et stigende problem. Troværdig bevaring kræver vedvarende bevilling af midler.
  • Vi skal i stigende grad arbejde sammen internationalt
    Det blev diskuteret, at der er mange grunde til, at bæredygtig digital bevaring behøver internationalt samarbejde. For eksempel er vores materialer i en rivende udvikling og af stigende kompleksitet set fra et funktionelt perspektiv – både indhold og adgangsmæssigt og dermed også bevaringsmæssigt. Det er derfor bydende nødvendigt, at vi deler de store forskningsopgaver, der er, for at følge med i og finde ud af, hvordan vi sikrer data bedst muligt. Derudover er der løsninger, hvor det simpelthen vil være for dyrt, hvis vi alle skal opfinde ’den dybe tallerken’. Videndeling om fx filformater og meget andet er også essentielt.
    Fra et bitbevaringsperspektiv vil samarbejde for manges vedkommende være nødvendigt for at sikre de meget vigtige data. Fx kan små lande være i farezonen for at lide uoprettelige tab, hvis alle datakopier mistes som konsekvens af en naturkatastrofe. Der er også andre aspekter af distribueret digital bevaring, hvor internationalt samarbejde kan være nødvendigt.

Det kan tilføjes, at især webarkivsamarbejdet i International Internet Preservation Consortium (IIPC) blev rost på ANADP ll som et af de gode eksempler på samarbejde. Både Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek er med i IIPC som en del af, at institutionerne samarbejder om det danske Netarkiv. Ligeledes blev det engelske Digital Preservation Coalition DPC nævnt. DPC sørger for videndeling på tværs af organisationer og fag i Storbritannien og Irland. Det amerikanske The National Digital Information Infrastructure and Preservation Program (NDIIPP), som er forankret i Library of Congress, og som er det amerikanske projekt til sikring af amerikansk digital kulturarv, blev også fremhævet flere gange. Endelig blev Open Preservation Foundation (OPF) nævnt. OPF blev skabt i kølvandet på EU-forskningsprojektet Planets og arbejder bl.a. for videreførelse og videreudvikling af erfaringer fra Planets-projektet. I dag har OPF også amerikanske medlemmer som f.eks. Stanford Universitetet. Både Statsbiblioteket, Rigsarkivet og Det Kongelige Bibliotek er medlemmer af OPF. Det blev bemærket, at en del af udfordringen er, at alle de nævnte organisationer – på nær NDIIPP – er afhængige af, at der er betalende medlemmer.

Uddannelse inden for digital bevaring blev også nævnt som en meget overset, men samtidig meget vigtig del af at kunne bidrage med kvalificeret arbejdskraft til digital bevaring. Mange lande har videregående uddannelser inden for dette felt, hvor der med fordel kan samarbejdes.

I den afsluttende paneldiskussion deltog Carlos Morais-Pires fra EU Kommissionen. Han berettede, at EU er opmærksom på vigtigheden i samarbejde og vil lægge vægt på dette i kommende og allerede bevilgede EU-projekter.

Arbejdsgrupper

Der var tre sessioner med arbejdsgrupper, som dækkede forskellige samarbejdsemner:

  1. Det første emne omhandlede tiltag til at fremme internationalt samarbejde omkring digital bevaring. Ud over en gruppe, der diskuterede dette emne generelt, var der to specifikke projekteksempler:
    • Registrant for værktøjer, hvor organisationer kan udveksle erfaringer med forskellige værktøjer, de bruger i forbindelse med digital bevaring. Initiativet blev lanceret i løbet af konferencen som ”Community Owned digital Preservation Tool Registry” og kan findes her.
    • Referencemodel for digital bevaring, som er et forskningsprojekt om distribueret digital bevaring, hvor blandt andre Det Kongelige Bibliotek deltager, repræsenterende det danske Bitmagasin, og hvor der også deltager andre kendte bevaringsinstitutioner med distribuerede løsninger såsom Internet Archive, Chronopolis og DuraCloud. Der kan findes mere information om projektet i artiklen “Creating a Framework for Applying OAIS to Distributed Digital Preservation” (se også artikel om distribueret digital bevaring).
  2. Det andet emne omhandlede økonomiaspekter i forbindelse med digital bevaring, igen med en gruppe med mere generel tilgang til emnet, og herudover en gruppe om EU-projektet 4C, som ser på strømligning af omkostningsmodeller for digital bevaring. Sådanne omkostningsmodeller omfatter langt mere end hardware og software, – for eksempel uddannelse og forskning. Både Det Kongelige Bibliotek og Rigsarkivet er partnere i dette projekt.
    (læs evt. mere om omkostninger i artiklen “Hvad koster det at bevare digitale samlinger?” her på sitet)
  3. Det tredje emne, som var dækket af fire arbejdsgrupper, omhandlede forskellige aspekter omkring uddannelse inden for digital bevaring, såsom hvordan det sikres, at vi internationalt dækker digital bevaring bredt, og hvordan vi kan samarbejde omkring skabelse af uddannelser, uddannelsesinfrastrukturer og evaluering.

Du kan finde flere informationer om konferencen på educopia.org hvor der vil blive oprettet blogs og uploadet videooptagelser af keynotes og paneldiskussioner.

 

Eld Zierau, Det Kongelige Bibliotek, januar 2014 / revideret januar 2015


1. Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek fusionerede pr. 1. januar 2017. Med afdeling i hhv. Aarhus og København er institutionerne nu samlet under navnet: Det Kgl. Bibliotek. Da Det Kgl. Bibliotek var to adskilte institutioner under udgivelsen af denne side, er teksten beholdt uændret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *