Bevaring af forskningsdata

Forskningsdata kan bevares, enten fordi de skal, eller fordi den enkelte forsker har et ønske om at bevare data. Nogle data bevares af Rigsarkivet, men i en række situationer er den enkelte forsker ansvarlig for bevaring. Denne artikel samt undersiderne giver en introduktion til emner inden for feltet ”langtidsbevaring af forskningsdata”.

Research Data

Databevaring indeholder dels forberedelse af selve bevaringen og dels valg af egnet sted eller facilitet hertil. Hensigten med denne introduktion til emnet ”langtidsbevaring af forskningsdata” er dels at gøre opmærksom på værdien af at bevare data, og dels give en oversigt over forberedelserne til at kunne gemme data og de konkrete muligheder for langtidstidsbevaring. Introduktionen er henvendt til de forskere, der selv ønsker at tage initiativ til at sikre, at data kan bevares sikkert og på en måde, som giver god mulighed for genfinding – og hermed genbrug – af data.

Hvorfor bevare forskningsdata?

I forbindelse med publicering af videnskabelige arbejder er det i dag for en række fags vedkommende et standardkrav, at forfatteren deponerer data i det tidsskrift, hvor arbejdet publiceres, eller i et anerkendt repositorie. Forskellen mellem repositorie og arkiv er undertiden flydende. Vi anvender udtrykket repositorie for at betone sikker bevaring og lagring. Arkiv betoner heroverfor det historiske aspekt ved bevaring.

Det er også velkendt, at fondsfinansiering i en del tilfælde indeholder tilsvarende krav om bevaring af data. Her skal data forstås som digitale data og bevaring tilsvarende digital. Mere bredt er ”research data management” i stadig stigende grad en væsentlig del af akademisk arbejde. En introduktion til digital bevaring kan findes her.

Ud over de direkte krav om databevaring kan der være en bredere samfundsmæssig interesse i at gemme og bevare forskningsdata. Således skal statslige forskningsdata – for praktiske formål data fra forskning udført ved universiteter og andre offentligt finansierede forskningsinstitutioner – anmeldes til Rigsarkivet. En del af de anmeldte data bevares derefter af Rigsarkivet.

Det juridiske grundlag for bevaring i Rigsarkivet består af: bekendtgørelse af arkivloven og bekendtgørelse om arkiveringsversioner.

Hvem bevarer data – og hvilke?

Rigsarkivet bevarer de forskningsdata, som Rigsarkivet vurderer som relevante at bevare, og grundlaget herfor er det generelle og overordnede hensyn til bevaring af beskrivelse og dokumentation af det danske samfunds udvikling og af forhold af væsentlig administrativ eller retlig betydning for borgere og myndigheder. Men fra et forskningsperspektiv kan der være ønske om at andre og måske flere forskningsdata langtidsbevares. Hertil kommer, at der kan være forskellige syn på afgrænsningen af forskningsdata. Er der eksempelvis tale om at bevare rådata, dokumentere forskningsprocessen eller anvendte metoder og lignende, er det selvklart relevant at gemme mere end blot de endelige data, som er resultatet af forskningen.

Læs også artiklerne

Hvad er forskningsdata?

Særligt om problemer med at bevare på langt sigt

 

Henrik Vetter og Filip Kruse, Det Kgl. Bibliotek, december 2019