FAIR-principperne og langtidsbevaring

FAIR principperne er virkelig et fænomen som har fået manges øjne op for, at data kan få et meget længere liv ved at kunne findes og anvendes, hvis man følger nogle enkle principper. FAIR principperne er en række anbefalinger, der især handler om at berige sine data med metadata. Jo mere forskere gør deres data FAIR, i jo højere grad bliver det muligt at genfinde og genanvende dem i nye sammenhænge, også på langt sigt.

FAIR-principperne blev første gang beskrevet i 2016 i denne artikel i Nature. Oprindeligt var FAIR principperne udviklet til at handle om det it-tekniske til støtte for øget anvendelse af forskningsdata, men principperne har fået en langt bredere appel.

FAIR dækker over 15 principper som er inddelt i fire følgende kategorier: Findable, Accessible, Interoperable, Reusable.

En af de mest hyppige fordomme om FAIR er, at FAIR = Open Data. Det er ikke korrekt. FAIR står for, at data er så åbne som muligt, men så lukkede (beskyttede) som nødvendigt. Der er dermed taget hensyn til GDPR, sensitive data, ophavsret mv.

Det er især vigtigt at kunne skelne mellem data og metadata i FAIR regi. Hvor data er det, der genereres i en dataindsamling i et forskningsprojekt, er metadata beskrivende data om data. Metadata er ikke følsomme data, idet de ikke indeholder rådata, men alene beskriver dem. Metadata kan beskrive indsamlingsmetode, tid og sted og hvor mange respondenter/forsøg, der er lavet. I artiklen og i FAIR-principperne bruges ofte ordet: (meta)data. Ordet dækker over både metadata og data, og synliggør vigtigheden af, at begge komponenter ofte er lige vigtige og skal prioriteres lige højt.

Læs mere om

De 15 principper for FAIR data

Hvordan kædes FAIR principperne sammen med langtidsbevaring?

 

Lea Sztuk Haahr, Rigsarkivet, december 2019