Spolebånd

Spolebånd dækker over et meget varieret udbud af forskellige typer af magnetbånd viklet om en spole. For at kunne afspille – og dermed digitalisere – et spolebånd bedst muligt, er der en række faktorer, som bør følges, så man får mest muligt lyd med fra båndet. Spolebånd har fra starten af 1930’erne udviklet sig hastigt, og det samme gælder for standarderne, både inden for båndkvalitet og de forskellige båndstørrelser, hastighed og antallet af spor på båndet, mono og stereo blot for at nævne de vigtigste punkter.

Spolebaand_Digitization

Båndbelægning  

Et magnetbånd består af en base af polyester, celluloseacetat eller papir, der er blevet belagt med båndemulsion af magnetisk jernoxid i varierende tykkelse. Et acetatbånd kendes ved, at lys kan passere igennem båndet. Det kan det ikke ved polyester-typerne.

De magnetiske partiklers evne til at blive magnetiseret og den enkelte partikels magnetiske styrke måles i nanoweber (= 1 milliarddel af 1 Weber). Når et spolebånds kvalitet, eller evne til at “yde”, skal beskrives, anvendes derfor målenheden nanoweber pr. meter. Jo flere og jo tættere jernpartikler der er pr. meter, jo bedre båndtype har man, og dermed bedre lydkvalitet.

Generelt kan man sige, at de faktorer, der har indflydelse på kvaliteten af optagelsen, er, hvor tykt båndet er, hvor bredt det er, og hvor hurtigt det passerer forbi optage- /afspillehovedet.

Båndtyper og afspilning

Uindspillede spolebånd er kompatible med forskellige equaliseringskurver, der sammen med standarder for størrelser, bredde, tykkelser og hastigheder m.m. er afgørende for, hvilke bånd der er bedst egnede til specifikke optagelser.

Det er altafgørende, at afspilleren passer til båndet. Bredden på spolebånd varierer fra ¼” til 2”. Et spolebånd med en bredde på ¼” kræver en afspiller, der har et magnethoved med en bredde på ¼”.

Det er desuden muligt at optage flere spor på ét bånd. For at kunne afspille båndet korrekt, er det nødvendigt, at afspilleren har det rigtige afspillehoved, det vil sige med samme bredde, antal spor og afstand mellem sporene som på båndet. Har man derfor fx et ¼” spolebånd med en to-spors optagelse, hvor båndets bredde er indspillet som på illustrationen herunder, kræves der et ¼” to-spors afspillehoved for at opnå den bedst mulige afspilning.

Spolebaand2_Digitalisering

Endelig skal afspilleren være i stand til at afspille båndet med den korrekte hastighed. Hastighederne varierer mellem 30 ips (76.2 cm/s) og 1516 ips (2.38 cm/s).

Hvis man halverer hastigheden på afspilleren, giver det den dobbelte spilletid på et spolebånd, men som tommelfingerregel kan det også halvere kvaliteten. De lave hastigheder og de tyndeste bånd ses derfor oftest, når lydkvaliteten af det optagede ikke har været så vigtig (fx ved taleoptagelser).

Se eksempler på de forskellige standarder for bånd samt krav til kvaliteten af afspilleren her.

Nedbrydning og opbevaring

Ved udtørring af bindemidlet mellem båndets base og det pålagte magnetlag opstår hydrolysis. Smitter båndet af ved afspilning eller gennemspolning, skal man stoppe straks. Man kan, under kontrollerede forhold, regenerere bindemidlet ved ”bagning” (48-50 grader, 0 % luftfugtighed i 8-12 timer). Men pas på – det kræver øvelse! (Læs mere her).

En uønsket afsmitning af magnetiske felter fra et lag af spolebåndet til et andet kaldes for Print-Through og forårsager en ekkoeffekt på indholdet. Fænomenet kan opstå ved, at båndet efter endt optagelse ligger urørt i årevis uden at blive gennemspolet. Det kan dog også opstå, hvis båndet er udsat for fugtige omgivelser.

Det anbefales derfor, at båndet opspoles “Tail-out”, hvilket vil sige, at båndet opspoles, så starten på optagelsen ligger inderst på spolen. Dette anbefales, fordi det minimerer muligheden for ekko på båndet (’lydafsmitning’). Men uanset hvordan båndet er opspolet, bør det altid spoles igennem inden brug (iasa-web.org/removal-storage-related-signal-artefacts).

Ifølge Kulturarvsstyrelsen bør spolebånd opbevares opretstående i en ren, stabil plastbeholder, der hjælper til beskyttelse mod støv, atmosfærisk forurening og fugt. En tæt lukket plastpose, kuvert eller papbeholder kan ikke anbefales.  Læs mere om Kulturarvsstyrelsens anbefalinger: Bevaring og håndtering af kulturarvsgenstande.

Praktiske forberedelser

Ligesom med kassettebånd bør de praktiske, hurtige og billige forberedelser med rensning af afspilningsudstyret, afmagnetisering, kalibrering af afspilleren, gennemspoling, azimuth-justering, akklimatisering af mediet aldrig negligeres.

Lars Hansen, Statsbiblioteket1 | december 2014


1. Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek fusionerede pr. 1. januar 2017. Med afdeling i hhv. Aarhus og København er institutionerne nu samlet under navnet: Det Kgl. Bibliotek.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *