Digitalisering af lyd

Lyd findes i mange former, og de forskellige medietyper kræver hver deres type afspiller. Workflowet for digitaliseringen afhænger af den enkelte medietype, og artiklen her beskriver derfor de mere generelle forhold, man bør være opmærksom på ved lyddigitalisering.

Fra voksvalse til CD

Lydoptagelser kan foreligge på mange forskellige typer medier, lige fra de helt gamle voksvalser til trådruller, 78’-plader eller magnetbånd som fx video- eller kassettebånd, for blot at nævne nogle af mulighederne. De forskellige medietyper kræver forskellige lydafspillere og dermed vidt forskellige digitaliserings-setup. Herunder beskrives nogle generelle emner, som skal tages i betragtning, når man digitaliserer lyd. Læs også artiklen Planlægning af digitaliseringsprojekter, som beskriver den grundlæggende forberedelse af digitaliseringsprojekter.

Digitalbevaring.dk vil efterhånden blive udvidet med flere artikler om digitalisering af forskellige lydmedietyper.

Hvornår bør man digitalisere?

Manglende afspillere

De fleste mennesker har stadig nogle gamle kassettebånd og LP-plader liggende, og i mange hjem vil man også kunne finde en række spolebånd, men som oftest mangler afspillerudstyret. Problemet bliver endnu større, jo ældre medietypen er, for der bliver færre og færre gamle afspillere, men ønsket om at kunne høre indholdet bliver ikke dermed mindre.

Nedbrydning af medie

Nedbrydning af lydmediet vil ofte være et andet væsentligt incitament til en digitalisering, fx kan mug på en voksvalse eller et bånd ødelægge det, bånd kan angribes af hydrolysis eller afsmitning mellem lagene på båndet, og en plade kan blive ridset eller blive skæv af forkert opbevaring.

Formidling

For et bibliotek eller et arkiv vil en væsentlig grund til digitalisering ofte være efterspørgsel og lettere/bedre formidling. Det er meget lettere at distribuere og henvise til en digital fil end at udlåne et medie, som, når det afspilles på udstyr, man ikke kender kvaliteten af, risikerer at blive slidt eller ødelagt.

Opbevaring

Endnu et argument for digitalisering kan være, at selve opbevaringen af originalmediet er for dyr i længden, da der kræves særlige klimaforhold for de forskellige medietyper. Det kan derfor i nogle tilfælde bedre betale sig at investere i digitalisering, da den efterfølgende langtidsbevaring af de digitale filer ikke kræver ressourcer helt så mange ressourcer.

Digitalisering er IKKE digital bevaring

Det er vigtigt at huske, at fordi man har digitaliseret sine lydoptagelser, betyder det ikke nødvendigvis, at de er langtidsholdbare af den grund. Digitaliseringen er første skridt på vejen, men hvis man ønsker at sikre sig, at man også kan afspille lyden om fx 100 år, er man nødt til også at have indtænkt selve langtidsbevaringen i både processen og budgettet (se artiklen om bevaring af lyd).

Fra analog lyd til digital lyd

Når man digitaliserer lyd, bør man huske, at man som regel vil have brug for to forskellige filformater efter digitaliseringen; dels et bevaringsformat og dels et formidlingsformat. Forskellen er, at bevaringsfilen ikke bør være hverken renset, restaureret eller komprimeret, da det kan betyde, at man mister en del af kvaliteten fra det oprindelige lydmedie, mens en formidlingsfil til gengæld er nødt til at følge de gængse formater, som bruges til afspilning via mp3-afspillere, streaming via en hjemmeside osv.

Før digitalisering

Inden man går i gang med at digitalisere, er det vigtigt at sikre sig, at man har det det nødvendige udstyr, og at det fulde digitaliseringsworkflow er sat fornuftigt op. Samtidig skal man sikre sig, at der også er afsat ressourcer til den videre bevaring af de digitaliserede filer.

Research

Der er lavet mange digitaliseringsprojekter rundt omkring i verden, og det er altid en god idé at orientere sig lidt om, hvad andre har gjort. En af de bedste kilder til information om lyddigitalisering er IASA (International Association of Sound and Audiovisual Archives) og deres Guidelines on the Production and Preservation of Digital Audio Objects (kan købes som bog eller læses online).

Udstyr

Digitaliseringsudstyret varierer, alt efter hvilket lydmedie man skal digitalisere. Der er dog enkelte elementer, der kan bruges i al lyddigitalisering. I processen med at afspille det analoge medie skal man selvfølgelig bruge en analog afspiller, der passer til medietypen. Man skal også bruge en såkaldt AD-converter til at konvertere signalet fra et analogt til et digitalt signal. Derudover er det nødvendigt at have et softwareprogram til håndtering af lyd installeret på computeren.  Inden digitaliseringen starter, skal man også afgøre, hvilket digitalt format lydfilerne efterfølgende skal bevares i (se artikel om bevaring af lyd).  Det er også nødvendigt forud for digitaliseringen at have et digitalt medie til bevaring klar. Det kan være en ekstern harddisk, en server eller lignende.

Test

For de mere skrøbelige medietypers vedkommende gælder, at man risikerer kun at kunne afspille dem én gang, før de går til grunde, og man bør derfor sørge for at udføre forskellige tests af udstyr og digitaliserings-setup inden selve digitaliseringen. Det kræver, at man enten har nogle ekstra eksemplarer af den medietype, man ønsker at digitalisere, eller at man prøver med de bedst bevarede først – altså dem, man er sikker på, kan tåle at blive afspillet flere gange.

Metadata

Det er vigtigt at sikre sig, at de nødvendige metadata om det digitaliserede materiale bevares i tilknytning til filerne. Det gælder ikke kun metadata om, hvem eller hvad man hører på filen, hvornår optagelsen er fra osv., men også de tekniske metadata.

Tekniske metadata kan blandt andet beskrive, hvilken medietype der oprindeligt var tale om, hvilket udstyr der er brugt til digitaliseringen, hvilken hastighed man har afspillet med under digitaliseringen osv. Dette er data, som måske ikke er vigtige for den almindelige bruger, men kan have stor betydning i senere forskningsøjemed, eller hvis man fx mener, at her er tale om en lydoptagelse med en bestemt person, som på andre medier lyder til at have en mørkere eller lysere stemme eller lignende.

Dokumentér digitaliseringsarbejdet

Notér alt ned og fortæl om det

Beskrivelser af alle skridtene i digitaliseringen, samt hvad der gik godt, og hvad der gik mindre godt, bør være en integreret del af digitaliseringsprocessen, så man kan gøre brug af denne viden ved senere digitaliseringer af tilsvarende materialer. Allerbedst er det selvfølgelig, hvis man sørger for at dele denne viden med andre via institutionens eller egen hjemmeside, en artikel eller et indlæg på en konference eller lignende, så andre også kan få gavn af de erfaringer, der er gjort i forbindelse med digitaliseringen. Og det er ingen skam at nævne, hvad der gik galt – den viden er ofte af stor betydning for andre, så de ikke begår samme fejl.

Fotodokumentation

Ud over dokumentation af selve digitaliseringsudstyret, bør man også overveje, hvordan man vil dokumentere sin digitaliseringsproces. Har man med meget gamle og skrøbelige materialer at gøre, kan det være en god idé at fotodokumentere de enkelte processer, så eftertiden kan se, hvordan man har gjort.

Samtidig bør man også fotografere æsker og omslag samt originalmedie, og disse fotos kan i formidlingsøjemed knyttes sammen med lydfilerne, så brugeren kan se, hvad det egentlig er, han/hun lytter til.

Opslagsværk i forbindelse med lyddigitalisering:

K. Bradley (ed.): Guidelines on the Production and Preservation of Digital Audio Objects, IASA-TC04, 2nd edition.

Jette G. Junge, Statsbiblioteket1, januar 2013 | revideret februar 2015


1. Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek fusionerede pr. 1. januar 2017. Med afdeling i hhv. Aarhus og København er institutionerne nu samlet under navnet: Det Kgl. Bibliotek.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *