Mange kassettebånd digitaliseres ud fra en antagelse om, at båndene er både slidte og indeholder lyd af en tvivlsom kvalitet, blot fordi de er gamle. Kassettebånd kan under de rette forhold bevare smørestoffernes effekt og dermed magnetpartiklernes remanens i et ukendt antal år. At man ofte beregner kassettebånds levetid til at være mellem 10 og 30 år, skyldes det store antal konsumbånd, der fra 1963 til 2005 oversvømmede markedet.
Båndbelægning
Producenterne af kassettebånd konkurrerede om udviklingen af den bedste belægning, alt efter hvilken type marked og optagelse det skulle bruges til (tale, musik, reportage m.v.). De billigste bånd til konsummarkedet hed ”Ferro low-noise”, mens bånd, der skulle konkurrere med LP’ens lydkvalitet, ofte var et resultat af eksperimenter med forskellige dobbeltbelægninger, som fx Ferro-Chrome (FeCr). Disse Hi-Fi-orienterede kassettebånd blev designet ud fra forskellige krav, som krævede specielt afspilningsudstyr, der kunne ”regne ud”, hvilke frekvenser der skulle fremhæves eller nedtones (equalisering), når båndet skulle afspilles:
Båndtype | Betegnelse |
Ferro | IEC Type I (”normal µs120 EQ”) |
Chrome | IEC Type II |
Ferro-Chrome | IEC Type III |
Metal | IEC Type IV |
Båndtyper og afspilning
Hver enkelt båndtype kræver en specifik playback-equalisering. Salgskassetter med indspillet musik var som oftest Type I-bånd, fordi det generelle udbud af kassettebåndoptagere ikke var gearet til de finere båndtyper. Men hvis fx et bånd af Type II-IV afspilles på en Type I-afspiller eller med eq/bias-kontakten i position ”normal”, vil det fremstå forvrænget.
Støjreduktion
Noget lignende gør sig gældende indenfor de utallige ”støjreduktionssystemer”, hvor Dolby NR (type A, B, C, HX, HX Pro, S & SR m.m.) var det hyppigst anvendte. Var båndet derfor optaget med en særegen Dolby-støjreduktion, skulle det naturligvis afspilles med et identisk filter. Læs mere om støjreduktion her.
Krav til afspilningsudstyr
Afspilningsudstyret skal derfor mindst kunne honorere de ovennævnte karakteristika med mindre man med hjælp af speciel software støjreducerer lydoptagelserne under eller efter digitaliseringen. Her skal man dog være opmærksom på, at man dermed ændrer lyden i forhold til det analoge medie.
Praktiske forberedelser
De praktiske, hurtige og billige forberedelser med rensning af afspilningsudstyret, afmagnetisering, akklimatisering af mediet, gennemspoling og mulige indstillinger af gearet (herunder azimuth-justering og brug af evt. kalibreringsbånd) bør aldrig negligeres.
Håndteringen og opbevaringen af mediet bør altid følge de mest elementære anbefalinger, jf. Kulturarvsstyrelsens vejledninger for at sikre mediets levetid længst muligt.
Læs også den generelle artikel om lyddigitalisering.
1. Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek fusionerede pr. 1. januar 2017. Med afdeling i hhv. Aarhus og København er institutionerne nu samlet under navnet: Det Kgl. Bibliotek. ↩