Digitale film

Hvordan forholder man sig, når digitale film skal sikres for eftertiden? Der samarbejdes internationalt om at have fælles standarder for filmformater til arkivering, således man bedst muligt kan sikre dem.


Fra: International Federation of Film Archives (FIAF) Technical Commission 2010

Oversættelse: Thomas C. Christensen, Det Danske Filminstitut, Head of FIAF Technical Commission

Introduktion

Med den voksende brug af digitale filmkopier bliver de traditionelle 35mm film-kopier afløst af digitale filer. Indenfor en kort årrække, forventes den nuværende hybride produktion helt at være afløst af digitale filmkopier. Arkiver, der har til opgave at bevare moderne filmproduktioner, er derfor nødt til at have systemer, der både kan langtidsbevare og sikre fremtidig adgang til de digitale filmelementer.

Det er nødvendigt at definere de acceptable formater til arkivering. Ved pligtaflevering er denne specifikation typisk bestemt ved kontrakt eller støttevilkår. Formålet med denne anbefaling, etableret af den internationale sammenslutning af filmarkiver (FIAF), er at give en entydig beskrivelse af hovedelementerne i digital biografdistribution, samt etablere en simpel specifikation for arkivering af digitale filmværker. Da digital biografdistribution er i rivende udvikling, kan dette ikke være andet end et øjebliksbillede, hvorfor anbefalingerne vil have behov for løbende revision.

Baggrund

De eksisterende standarder er primært skabt af Digital Cinema Initiatives (DCI), en gruppe etableret af Hollywoods største producenter i 2002. DCI havde til hensigt at skabe en åben digital biograf-specifikation, der skulle sikre en ensartet høj kvalitet indenfor teknisk afvikling, stabilitet og kvalitetskontrol. DCI frigav i 2005 rapporten Digital Cinema System Specification (DCSS). Den seneste version med tilføjelser og justeringer er tilgængelig fra www.dcimovies.com/specification.

Visse elementer af DCSS er allerede SMPTE/ISO-standarder, mens andre er i færd med at blive det. Anbefalingerne og specifikationerne i DCSS er i vid udstrækning blevet adopteret af filmindustriens parter.

DCSS Film-elementer

På trods af, at en film kan skabes på et væld af måder og gennem en lang række meget forskellige formater, så er der tre primære elementer i den digitale filmproces:

Digital Source Master (DSM) – en DSM er ikke defineret af en standard, men kan være alt fra en enkelt kombineret billed- og lyd-master (såsom et Digibeta- eller HD-bånd), til en kompleks samling af separate billed- og lyd-filer. En DSM er ikke filmen i dens endelige D-Cinema-form, og repræsenterer derfor ikke nødvendigvis det filmiske værk, som det vil fremstå i biograferne.

Digital Cinema Distribution Master (DCDM) – En DCDM er det endelige sæt master-filer, der benyttes til at skabe alle D-Cinema visningskopierne. En DCDM kan derfor sidestilles med det analoge negativ, og er formateret i henhold til definerede standarder. Standarderne tillader dog en del fleksibilitet, så den ene DCDM kan være meget forskellig fra den anden. En DCDM er ikke krypteret. Indholdet I en DCDM er ukomprimeret (eller tabsfrit komprimeret), og kan derfor udgøre en stor datamængde (op til flere TeraBytes). På grund af de praktiske problemer med at håndtere filer af denne størrelse, bliver DCDM typisk kun skabt virtuelt, en frame ad gangen, som et process-led mellem en DSM og en DCP. Med andre ord, så bliver en komplet DCDM ofte aldrig skabt.

Digital Cinema Package (DCP) – En DCP er den ‘digitale kopi’, indeholdende billeder, lyd, undertekster, etc., som sendes til og fremvises i biograferne. En DCP er dermed det endelige værk, som det præsenteres for publikum. Indholdet i en DCP er komprimeret, således at eksempelvis en to-times spillefilm i 4K vil fylde ca. 250 GB. En DCP er yderst præcist standardiseret og specificeret, for at sikre effektiv distribution.

Kryptering

En vigtig del af DCSS er krypterings-specifikationen for DCP, der benytter Advanced Encryption Standard (AES), så adgangen til filmen kan kontrolleres minutiøst. Simpelt beskrevet, så krypterer distributøren DCP’en som en del af DCP-produktionen, og skaber en Key Delivery Message (KDM), en lille fil, der sendes separat til biografen samtidig med DCP’en. En DCP kan kun åbnes med denne KDM, der typisk også specificerer en konkret tidsperiode, samt server/projektor ID. Når filmen er blevet fremvist og den specificerede tidsperiode er udløbet, har en DCP udlevet sin brugstid og forventes slettet fra biografens server.

Det er muligt for en distributør at skabe en særlig KDM, der giver fuld adgang til DCP-filen. Disse KDM leveres kun til servere, der er godkendt som ”Trusted Device”, som distributøren har godkendt som et sikkert miljø. En certificeret server med denne type KDM kan, indenfor en specificeret tidsramme, uddrage AES-nøglen (master-nøglen) til DCP’en, som kan benyttes til at dekryptere DCP’en og konvertere den, hvis ønsket, til en ukrypteret DCP.

Kryptering er dog ikke påkrævet. Der benyttes ukrypterede DCP’er i både post-produktion og biografdistribution (typisk for reklamefilm). Ukrypterede DCP kan afspilles på alle standard D-Cinema afspillere. Fra en ukrypteret DCP er det muligt at lave krypterede DCP til distribution.

Overvejelser i forhold til arkivering

Arkivets målsætning er at langtidsbevare filmværket og give adgang til filmen i dens originale form, så vidt det er muligt. I modsætning til analog filmbevaring, giver den korte levetid for digitale medier og digitale formater, ikke mulighed for passiv bevaring af bæremediet (for eksempel harddisken et D-Cinema-værk modtages på). Langtidsbevaring af digitale data er endnu under modning, og det må forventes at være en af de primære udfordringer for arkiverne de kommende år. Denne anbefaling vedrører kun hvilke formater, der kan accepteres og giver ikke anbefalinger i forhold til langtidsbevaring af data. Som med analogt materiale, anbefales det arkivet altid at kontrollere den tekniske kvalitet af ethvert indleveret materiale.

Krypteret DCP: Arkivets bevaringsbehov kan tænkes at være i modsætning til de kort-sigtede ønsker fra producenter og distributører, der kan tænkes at tilbyde en krypteret DCP til bevaring i arkivet, hvilket vil være både bekvemt og risikofrit for dem. Ikke desto mindre er en krypteret DCP en risikabel bevaringsstrategi: Begivenheder som tab af nøgle, ændringer i server-hardware, eller for sen de-kryptering i forhold til aktivitetsperioden for KDM, vil alle sandsynligvis føre til en ubrugelig DCP.

Ukrypteret DCP: På trods af, at en DCP er et lossy komprimeret format, og derfor ikke ideel til langtidsbevaring, så repræsenterer en ukrypteret DCP ikke desto mindre det filmiske værk som det fremstod for premierepublikummet. En DCP kan kopieres uden tab (i modsætning til en analog filmkopi), og på grund af den relativt lille størrelse, vil den kunne opbevares af de fleste arkiver. Det komprimerede format er dog et kompromis dikteret af dagens teknologi, hvilket kan vise sig at begrænse værdien i forhold til fremtidige versioner og udgivelser af filmen

Digital Cinema Distribution Master: En DCDM er teoretisk set, som en ukomprimeret master, det ideelle element til langtidsbevaring. Men en DCDM vil ikke nødvendigvis eksistere for en given produktion som en egentlig fil, da mange DCP skabes direkte fra DSM. Et arkiv må også vurdere fordelene ved at have en ukomprimeret master, eksempelvis muligheden for at lave versioner af bedre kvalitet i fremtiden, overfor de meget høje digitale bevaringsomkostninger.

Digital Source Master: En DSM repræsenterer ikke nødvendigvis værket i dets endelige form, og formatet er ikke defineret af en DCSS standard. Det er ikke nødvendigvis let (endsige altid muligt) at genskabe det endelige værk I dets oprindelige form fra en DSM, så denne kan ikke betragtes som en primær arkivversion. En DSM i høj kvalitet deler den store datastørrelse med en DCDM. Et arkiv kan beslutte at modtage en DSM på en given film, men denne bør ikke erstatte afleveringen af en DCDM eller en DCP.

Anbefaling:

  1. Kun DCDM eller ukrypteret DCP er acceptable formater til langtidsbevaring af digitale filmværker. Det er vigtigt at være bevidst om, at en DCDM vil være signifikant større end en DCP.
  2. En DSM kan også accepteres, men ikke som erstatning for DCDM eller DCP.

Thomas C. Christensen, Det Danske Filminstitut / november 2010

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *