Digital bevaring – Hvad er digital bevaring?

For både privatpersoner, myndigheder, virksomheder og bevaringsinstitutioner giver den digitale verden nye muligheder for at skabe information – men også nye udfordringer for håndtering og bevaring. Informationen er teknologiafhængig og dermed knyttet til bestemte teknologier, som er i hastig udvikling, og som hurtigt forældes. Så hvordan kan denne information bevares for eftertiden, eller blot 5-10 år ud i fremtiden?

Kulturarv

Til alle tider har mennesket ønsket at bevare. Vores museer, biblioteker og arkiver er spækket med kunstgenstande, bøger, breve, billeder og andet materiale, som vi ønsker at tage vare på af historiske, kulturelle, videnskabelige eller retlige grunde. Også i vores personlige gemmer kan der være materiale, vi bevarer enten som minder, i form af fx breve, billeder, dagbøger, eller af nødvendighed som fx bilag til selvangivelsen.

Bevaring på langt sigt

Digital bevaring kan defineres som de aktiviteter, man skal udføre for at sikre, at det digitale materiale, man ønsker at bevare, er tilgængeligt og forståeligt på langt sigt. Med langt sigt menes i denne forbindelse blot, at man ønsker at bevare sit digitale materiale så længe, at der er grund til at forudse problemer på grund af medieteknologi, medietilstand, formater eller kompatibilitet.

Fysisk vs. digitalt materiale

It-systemer, personlige computere, digitale kameraer osv. giver os i dag mulighed for både som myndigheder, virksomheder og privatpersoner at skabe langt større mængder af information end på noget andet tidspunkt i menneskets historie. Men bevaringen af informationerne stiller andre krav til vores indsats end bevaring af fysiske genstande. Ganske vist er det heller ikke problemfrit at bevare fysiske genstande, som kan ødelægges af slid, brand, fugt, mug osv., men her er opgaven først og fremmest at sikre gode opbevaringsforhold. For det digitale materiale er udfordringerne nogle andre – selv om man selvfølgelig også skal sikre gode fysiske forhold for de medier, som anvendes til lagring af den digitale information.

Afleveringspligt

I en række tilfælde har man pligt til at aflevere den digitale information, som skal bevares på langt sigt, til en bevaringsinstitution – fx et bibliotek, et museum eller et arkiv. Når materiale er afleveret til eller indsamlet af en bevaringsinstitution, er det denne, som skal sikre dets bevaring på langt sigt. Institutionen kan dog stille krav til de formater m.v., som materialet afleveres i. De væsentligste bevaringsinstitutioner for digitale materialer i Danmark er Det Kongelige Bibliotek1, Statsbiblioteket1. Rigsarkivet og Det Danske Filminstitut. I tilfælde, hvor det digitale materiale skal ikke afleveres til en bevaringsinstitution, skal man som producent selv beslutte, hvordan det digitale materiale skal bevares.

Flere kopier af materialet

En fordel ved digital information er, at den kan lagres i flere identiske kopier på forskellige medier og forskellige lokationer. Herved forøges den fysiske bevaringssikkerhed i forhold til fx bevaring af museernes genstande eller de gamle familiebilleder, som ofte kun findes i ét eksemplar. Hvis man opbevarer digitalt materiale i flere kopier, stiller det nogle krav til sikring af, at kopierne er identiske, så der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved, hvilken kopi, der er den ”rigtige” og dermed autentiske repræsentation af den information, man ønsker at bevare (se artiklen om bitbevaring). I det hele taget er spørgsmålet om autenticitet og troværdighed af digitalt materiale ofte omdiskuteret, og digital langtidsbevaring fordrer, at der tages forholdsregler, som understøtter troværdigheden og autenticiteten af det bevarede materiale.

Aspekter af digital bevaring

Det er nødvendigt i tide at træffe beslutning om, hvilken strategi man vil vælge for at bevare sin digitale information bedst muligt. Aktiviteterne forbundet med dette omfatter både forholdsregler til sikring af, at data er fysisk tilgængelige på et medie, som kan læses med aktuel teknologi, og at de er logisk tilgængelige i en form, så de kan læses, fortolkes og genanvendes. For en fremtidig bruger af det digitale materiale, som vi bevarer i dag, er det af afgørende betydning, at data er dokumenteret tilfredsstillende.

Strategiske valg

Aktiviteter i digital bevaring omfatter bl.a. bitbevaring, som sikrer, at de enkelte bit i det digitale materiale (0’er og 1’er) bevares i den rigtige rækkefølge, logisk bevaring, som sikrer, at data kan forstås og fortolkes, bevaringsplanlægning, der sikrer at materialet forbliver tilgængeligt, samt at udvikle procedurer og politikker for digital bevaring.

Digital bevaring kræver en række strategiske valg, som kan være afhængige af mange forskellige parametre lige fra lovgivningsmæssige krav til krav, som stilles af særlige karakteristika ved det materiale, som skal bevares. I bevaringsplanlægningen skal man nøje overveje sine behov, og herunder se på de standarder, som er tilgængelige, og hvilke, der bedst opfylder ens behov.

Aktiv proces

Uanset hvilke valg man træffer, er digital bevaring en aktiv proces, der kræver en række aktiviteter for at sikre, at data til stadighed kan læses. Man kan ikke indkøbe eller udvikle et system til digital bevaring, men man kan anvende systemer i en organisation til at foretage digital bevaring. Processen kræver således både teknik, kompetente medarbejdere og organisation.

Jan Dalsten Sørensen, Rigsarkivet, november 2010. Revideret januar 2015.


1. Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek fusionerede pr. 1. januar 2017. Med afdeling i hhv. Aarhus og København er institutionerne nu samlet under navnet: Det Kgl. Bibliotek. Da Det Kgl. Bibliotek var to adskilte institutioner under udgivelsen af denne side, er teksten beholdt uændret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *