Databevaring ved Rigsarkivet

Hvorfor skal nogle forskningsdata bevares på lang sigt?

Forskningsdata repræsenterer en stor værdi, da de dels kan bruges i samtiden til at verificere forskningsresultater og dels i fremtiden kan anvendes i ny forskning af forskellig art. Rigsarkivet har gennem flere år arbejdet med at definere hvilke unikke forskningsdata, som kan siges at have værdi for fremtiden, og som derfor skal bevares på struktureret vis og med en dokumentation, som sikrer genanvendelsesværdien – altså FAIR.

Det har vist sig, at det er nemmere at definere grupper af data, som man ikke behøver at langtidsbevare fremfor at lave en positivliste over data, som skal bevares. Når det er nødvendigt at vælge hvilke forskningsdata, der skal bevares, skyldes det, at der er væsentlige udgifter forbundet med at gøre data FAIR samt at sikre, at de forbliver FAIR over tid.

Hvilke forskningsdata bør bevares for fremtiden?

Det er nødvendigt at have et godt kendskab til indholdet af det enkelte datasæt for at kunne udpege hvilke data, der skal bevares for fremtiden, og altså til mere end verifikation af det enkelte forskningsprojekts resultater. Rigsarkivet beder derfor om en række oplysninger, når bevaringsværdien af datasættet skal vurderes, herunder forskerens egen vurdering af bevaringsværdien.

Nogle datasæt skal dog ikke bevares for fremtiden. Det gælder for forskningsdatasæt som:

  • alene baserer sig på udtræk fra administrative registre som fx Landspatientregistret. Det skyldes, at registrene allerede langtidsbevares i Rigsarkivet, så udtræk kan rekvireres herfra eller fra den styrelse, der opsamler data.
  • er publiceret i en artikel el.lign. i sin helhed. Disse datasæt sikres for fremtiden via pligtafleveringsloven og skal ikke ”dobbeltarkiveres”.
  • som er skabt gennem eksperimenter eller simulationer, der kan gentages. Data fra hyppigt gentagne eksperimenter og simulationer kan dokumenteres via forskningsrapporter o.lign., og viden om dem kan bevares på denne vis. De kan så om nødvendigt gentages. Det gælder fx iterationer på økonomiske data, kemiske og elektrofysiske forsøg.
  • er produceret ved forskning under ph.d.-niveau. Betragtningen her er, at betydningsfuld forskning under ph.d.-niveau i langt de fleste tilfælde vil føre til et ph.d.-projekt, hvorfra data så kan bevares.

Hvilke rammer gælder?

D. 1. maj 2020 trådte en ny bekendtgørelse i kraft for anmeldelse af digitale forskningsdata skabt af statslige myndigheder, hvor ovenstående principper indgår. Tilsvarende findes der bekendtgørelser, som fastsætter bestemmelser for forskningsdata produceret i regionalt eller kommunalt regi.

Find bekendtgørelserne for alle myndigheder på Rigsarkivets hjemmeside.

 

Mette Hald-Andersen, Rigsarkivet, maj 2020