Bitmagasin – Brug af Bitmagasinet på Det Kongelige Bibliotek

Det Nationale Bitmagasin er i brug på både Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket. Denne artikel beskriver, hvordan Det Kongelige Bibliotek har valgt at implementere bitmagasinet.

brugBM

Brugsscenarier for Det Kongelige Bibliotek1

Det Kongelige Bibliotek bruger bitmagasinet på forskellige måder alt efter hvilke materialer der er tale om. Et par typiske scenarier er:

  1. Data der skal have meget høj bitsikkerhed
    Sådanne data er gemt i bitmagasinet i tre kopier, hvor kopierne er placeret med så stor uafhængighed som muligt, dvs. på forskellige lagringsmedier, evt. med forskellige operativsystemer og med meget stor geografisk afstand. Derudover er der et antal ekstra tjeksummer, som bruges til at genkende hvilke(n) kopi der er rigtig i tilfælde af fejl.
    Et eksempel på en samling, som findes i tre kopier, er substitutionsdigitaliseret materialer, dvs. materialer hvor den fysiske original ikke findes længere, for eksempel på grund af nedbrudt materiale som nitratnegativer, og hvor den digitaliserede kopi dermed bliver bibliotekets masterfil.
  2. Materiale der skal have middel bitsikkerhed
    Sådanne data er gemt i bitmagasinet i to kopier placeret med stor geografisk afstand (samt checksummer).
    Dette drejer sig fx om digitaliserede materialer, hvor originalen stadig findes og er underlagt fysisk bevaring, men hvor digitaliseringsprocessen har været særlig omkostningfuld.

Hvorfor er det netop disse brugsscenarier der er valgt

Scenarievalg er baseret på en risikovurdering, hvor følgende er taget i betragtning:

  • hvor stor risiko der er tålelig ved tab af data?
  • hvor stor risiko der er for at bryde eventuel fortrolighed for data?
  • hvor meget løsningen koster på lang sigt?

Valg af hvor og hvordan de enkelte kopier er lagt i bitmagasinet er altså en afvejning af, hvordan dette understøtter bitsikkerhed og fortrolighed, samt hvordan det kan gøres indenfor en fornuftig økonomi. For eksempel er det gerne billigere at lagre en kopi på bånd – og hvis båndet er off-line kan det være med til at sikre fortrolighed for denne kopi, og afstanden og placeringen kan have betydning for bitsikkerheden i den samlede løsning.

 


1. Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek fusionerede pr. 1. januar 2017. Med afdeling i hhv. Aarhus og København er institutionerne nu samlet under navnet: Det Kgl. Bibliotek. Da Det Kgl. Bibliotek var to adskilte institutioner under udgivelsen af denne side, er teksten beholdt uændret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *