Bitmagasin – Brug af Bitmagasinet på Statsbiblioteket

Det Nationale Bitmagasin er i brug på både Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket. Denne artikel beskriver hvordan Statsbiblioteket har valgt at implementere bitmagasinet.

brugBM

Brugsscenarier for Statsbiblioteket1

Bitbevaring af digital kulturarv i Statsbibliotekets bitmagasiner foregår under service- og sikkerhedsvilkår, som er tilpasset den enkelte samling.

Statsbiblioteket har valgt at drive flere parallelle bitmagasiner, som fungerer uafhængigt af hinanden. Dette giver driftsfleksibilitet, og en spredning af belastningen fra de store datamængder. Fra og med sommeren 2014 benyttes således to bitmagasiner til bevaring af henholdsvis radio/tv og digitaliserede aviser. Et tredje bitmagasin til bevaring af bl.a. cd/dvd-udgivelser, lydoptagelser samt andre unikke digitale samlinger forventes taget i brug i løbet af 2015.

Flere lagringssystemer pr. bitmagasin

Bitmagasinerne består af forskellige lagringssystemer, som er adskilte geografisk på Statsbibliotekets to fysiske lokationer i Aarhus-området, såvel som organisatorisk. Systemerne tjekker automatisk, at hver eneste fil skrives korrekt til magasinet, og der går en alarm, hvis filerne efterfølgende ændres eller forsvinder. Statsbibliotekets bitmagasin bevarer allerede mere end 3.500 Terabytes radio/tv sendeflade, og med den igangværende digitalisering af 32 mio. avissider er den daglige tilvækst i 2017 ca. 1,5 TB.

Brugsscenarie 1 – Radio/tv-bitmagasin

Statsbiblioteket høster dagligt mere end 600 timers digital radio og tv. Da det efter kort tid i praksis er umuligt at genskabe fx et døgns sendeflade, er et eventuelt tab af sendeflade fra radio/tv-samlingen uopretteligt. Sendefladen er digitalt født, og der findes ikke en ”original”, vi kan støtte os til på længere sigt. Her stilles høje krav til bevaringssikkerhed. Samlingens elementer skal desuden kunne gøres tilgængelige for forskning mv. inden for relativt kort tid. Bitmagasinet tilfredsstiller kravene om høj bevaringssikkerhed og relativt hurtig adgang til data ved at lagre samlingen i tre eksemplarer på forskellige typer af databånd. Desuden gemmes en checksum (filens unikke fingeraftryk) for hvert eksemplar, således at det er let at identificere eventuelle fejlbehæftede eksemplarer. To af eksemplarerne låses inde i særlige brandskabe (offline storage), mens det tredje eksemplar forbliver i en computerstyret robots varetægt (nearline storage) med henblik på automatiseret, hurtig fremfinding.

Brugsscenarie 2 – Avis-bitmagasin

32 mio. digitaliserede avissider er netop nu på vej ind i Avis-bitmagasinet. Også denne samling gøres tilgængelig relativt hurtigt. Avissiderne er analogt fødte, og Statsbiblioteket har udover det digitaliserede eksemplar også den fysiske avis og en mikrofilmet kopi. Gendigitalisering er altså en mulighed, selv om den vil være ressourcekrævende. Et lavere og billigere sikkerhedsniveau er derfor valgt for Avis-bitmagasinet end for Radio/tv-bitmagasinet. Der arkiveres to eksemplarer til bånd. Et bånd placeres i brandskab, og et bånd forbliver nearline. Hertil arkiveres checksummer for hvert eksemplar plus en ekstra checksum, så det er muligt ud fra et afstemningsprincip at erstatte et eventuelt fejlbehæftet eksemplar.


1. Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek fusionerede pr. 1. januar 2017. Med afdeling i hhv. Aarhus og København er institutionerne nu samlet under navnet: Det Kgl. Bibliotek. Da Det Kgl. Bibliotek var to adskilte institutioner under udgivelsen af denne side, er teksten beholdt uændret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *