Digitale billeder og bevaring af disse

Her kan du læse mere om bevaringsstrategier for digitale billeder og valg af bevaringsformater for billeder. Se artiklen Digitale billeder for en forklaring af billeders opbygning og formater

bevaring af digitale billeder

Bevaringsstrategier for billeder

Man bør som udgangspunkt have flere kopier af de billeder, der skal bevares. Og kopierne skal ideelt set være spredt både teknologisk, geografisk og organisatorisk. Desuden skal man løbende kontrollere kopierne for bitfejl, så man i tide kan opdage og erstatte korrupte billedfiler. Læs mere i artiklerne om  hhv. bitbevaring og risikostyring.

Da der med tiden udvikles nye formater og systemer, risikerer man, at det format, man har valgt at gemme sine digitale billeder i, med tiden forældes og ikke længere kan læses af gængse systemer. Derfor er bevaringsinstitutioner nødt til løbende at overvåge deres billedsamlinger i forhold til den teknologiske udvikling og ændringer i brugernes krav til billedkvalitet og funktionalitet.

Hvis man har en billedsamling i et format, som er truet af forældelse, kan man flytte sine billeddata over i et nyere format, der kan fortolkes af nutidens systemer. Den proces kaldes transformering eller migrering. ImageMagick er et gratis program til bl.a. migrering af forskellige billedformater.

Når man migrerer digitale billeder fra et format til et andet, ændres data. I nogle tilfælde er ændringerne så små, at det ikke påvirker billedets kvalitet eller funktionalitet. I andre tilfælde kan en migrering til et nyt format medføre ændringer af billedets egenskaber, som ikke er acceptable for bevaringsinstitutionen.

Hvorvidt ændringerne er acceptable eller ej, afhænger af, hvad billederne skal bruges til. I praksis definerer bevaringsinstitutioner en række (signifikante) egenskaber ved billederne, som de ønsker bevaret. Det kan fx være billedets bitdybde, bestemte tekniske metadata, eller mulighed for at inkludere en ICC farveprofil. Herefter kan institutionerne teste, om migreringen til et nyt format bevarer de signifikante egenskaber i tilstrækkelig grad.

En anden bevaringsstrategi går ud på, at man simulerer det gamle system, som kunne læse det oprindelige format, på nutidens computersystemer. Den strategi kaldes emulering. Langt de fleste bevaringsinstitutioner benytter sig af migrering, når de skal bevare billedsamlinger.

Valg af bevaringsformater til billeder

Når man skal vælge et format til bevaring, er der flere forhold, man bør overveje. Noget af det vigtigste er, om formatet er udbredt, fordi det øger chancen for, at der vil være et marked for udvikling af priseffektive migreringsværktøj til formatet. Det er også vigtigt, at formatet er åbent og veldokumenteret, fordi det gør det lettere (læs: billigere) at udvikle programmer til håndtering af formatet.

Desuden er det vigtigt at vide, hvor meget formatet fylder, fordi det har direkte indflydelse på de løbende lagringsudgifter. I forlængelse heraf er det også vigtigt at undersøge, om formatet kan komprimeres, og i givet fald, om der er tale om tabsfrie eller tabsgivende komprimeringsalgoritmer.

Brug af komprimering øger billedfilens kompleksitet, hvilket betyder, at bevaringsinstitutionen både skal overvåge formatet og komprimeringsalgoritmen. Desuden kan konsekvensen af en bitfejl være mere fatal i komprimerede billeder.

Der er også andre aspekter, som det kan være relevant at undersøge, fx om man kan lagre metadata direkte i filen, hvorvidt formatet er afhængigt af andre teknologier og hvor meget værktøj, der er udviklet til formatet, samt hvor robust formatet er overfor bitfejl.

Bevaringsformater til billeder

TIFF 6.0 er fra 1992, og det er i dag de facto standard som billedbevaringsformat på mange bevaringsinstitutioner. Det anbefales at gemme formatet ukomprimeret eller evt. med en tabsfri algoritme, som ZIP eller LZW. Hvis man benytter TIFF som bevaringsformat (masterfil), er man nødt til at have et parallelt formidlingsformat, da TIFF pga. størrelsen ikke er egnet til formidling online. Til formidling fremstiller man typisk en kopi i JPG-formatet.

Siden JPEG 2000 formatet kom frem i 2000, har det været diskuteret som mulig afløser for TIFF. En fordel ved JPEG 2000 er, at man kan udnytte, at versioner af en og samme masterfil kan bruges både til bevaring og formidling. Visning af JPEG 2000 kræver dog, at man har et plug-in som fx en flash-viewer på sin computer. Hvorvidt formatet for alvor vinder indpas som bevaringsformat, afhænger af, hvor udbredt det bliver, og i hvor høj grad der udvikles værktøj til det.

JPG anbefales generelt ikke som bevaringsformat til billeder pga. den indbyggede tabsgivende komprimeringsalgoritme, som man ikke kan kontrollere. Hvis man allerede har en billedsamling i JPG-formatet anbefales det dog normalt ikke at migrere den til fx TIFF, men at lade den forblive i JPG. Det skyldes, at man ved migreringen ikke opnår en bedre billedkvalitet, kun at samlingen kommer til at fylde betydeligt mere.

JPG og JPEG 2000 er to meget forskellige formater, men de er begge udviklet af interesseorganisationen Joint Photographic Expert Group – JPEG.

Læs mere om valg af bevaringsformater for billeder her:

Rog, J., Wijk, C. v., Evaluating File Formats for Long‐term Preservation, 2008. Artikel om evaluering af bevaringsformater.

Todd, M., File formats for preservation, DPC (Digital Preservation Coalition) Technology Watch Series Report 09‐02, 2009. Rapport om valg af bevaringsformater.

Digital Preservation-Friendly File Formats for Scanned Images, The Signal – engelsksproget blog hosted af Library of Congress om digital bevaring. Linket går til en blogpost om bevaringsegnede formater fra 2011.

Læs mere om opbygningen af digitale billeder og billedformater her.

Ulla Bøgvad Kejser, Det Kongelige Bibliotek1, maj 2012


1. Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek fusionerede pr. 1. januar 2017. Med afdeling i hhv. Aarhus og København er institutionerne nu samlet under navnet: Det Kgl. Bibliotek.

2 kommentarer til “Digitale billeder og bevaring af disse

    1. Valg af bevaringsformat afhænger af en række forhold, som beskrives generelt i artiklen ”Hvilke filformater egner sig bedst til langtidsbevaring” og specifikt for billeder i ovenstående artikel.
      Udover, at det/de formater, man vælger, skal opfylde ens krav til funktionalitet, er det i bevaringsmæssig sammenhæng også vigtigt at overveje forhold som, hvor åbent og veldokumenteret formatet er, hvor udbredt det er, hvor komplekst det er at håndtere, og i sidste ende hvad det koster at bevare.

      Læs mere om DNG-formatet her i ordbogsopslaget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *