Viden om

Herunder finder du en oversigt over artiklerne på siden. Vi arbejder løbende på at udbygge med flere artikler og hører gerne fra dig, hvis du har forslag til emner, vi skal tage op.
Listen over artikler nedenfor henvender sig hovedsagligt til organisationer, hvor mere formelle krav gør sig gældende. Hvis du er en privat person, der gerne vil vide mere om, hvordan du bevarer dine digitale data, kan du læse om det her: Hvordan bevarer jeg mine personlige digitale data?
Gå direkte til afsnittet om:
Digital bevaring
Der er mange aspekter der skal overvejes når man skal sikre sine data gennem digital bevaring.
Introduktion
Er digital bevaring et nyt emne for dig, kan det være en god idé at starte med at læse følgende artikler:
- Digital bevaring – Hvad er digital bevaring?
- Digital bevaring – I gang med digital bevaring
- Personlige digitale data – Hvordan bevarer jeg mine personlige digitale data?
Rammer for digital bevaring
Hvad skal være på plads for at digital bevaring kan gennemføres, og hvilke rammer skal digital bevaring fungere inden for?
- Distribueret digital bevaring – Hvordan sikrer det mine data?
- Lovgivning – Hvilke love er vigtige inden for digital bevaring?
- Omkostninger – Hvad koster det at bevare digitale samlinger?
- Omkostninger – Resume af EU-projektet 4C
- Planlægning – Hvordan laver man en bevaringsplan?
- Politik og strategi – Hvordan laver man en bevaringspolitik og -strategi?
- Risikostyring – Risikostyring i digital bevaring
- Samarbejde – Internationalt samarbejde om digital bevaring
- Standard – Hvad er OAIS-modellen og hvorfor er den vigtig?
- Troværdighed – Hvad kendetegner et troværdigt digitalt arkiv?
Bevaring af digitalt materiale
Der benyttes mange forskellige strategier og metoder til bevaring af digitalt materiale. Valget af metoder og strategier afhænger af formålet med bevaringen og tilgængeliggørelsen, af materialetypen og af hvor mange ressourcer der er til rådighed.
Digitale objekter – data og metadata
- Filformater – Hvilke filformater egner sig bedst til langtidsbevaring?
- Filformater – Oversigt
- Identifikatorer – Hvordan genfinder man digitale objekter?
- Karakterisering – Digitale materialers tekniske egenskaber
- Metadata – Hvad er metadata, og hvorfor er det vigtigt for digital bevaring?
- Signifikante egenskaber – Hvad er vigtigst at bevare om data?
Bevaringsmetoder og viden om disse
Introduktion
Bitbevaring
- Bitbevaring – Hvordan forbliver data uskadte og læsbare over tid?
- Bitbevaring – Ph.d. om holistisk tilgang til bitbevaring
- Bevaringsservice – Det Nationale Bitmagasin
- Checksum – Hvordan kontrollerer man data for bitfejl?
- Komprimering – Kan man få data til at fylde mindre?
- Lagringsmedier – Hvilke lagringsmedier egner sig bedst til langtidsbevaring?
- Pakkeformater – Hvilke formater egner sig til pakning af data til bitbevaring?
- Bitmagasin – Brug af Bitmagasinet på Det Kongelige Bibliotek1
- Bitmagasin – Brug af Bitmagasinet på Statsbiblioteket1
Logisk bevaring
- Logisk bevaring – Hvordan sikrer jeg, at data kan fortolkes og forstås over tid?
- Migreringsprojekt – Evaluering af et migreringsprojekt hos Rigsarkivet
- Logisk bevaringsstrategi – Emulering
- Logisk bevaringsstrategi – Migrering
- Logisk bevaringsstrategi – Museal strategi
Digitalisering
Digitalt materiale kan skabes på flere måder – det kan både være født digitalt, og det kan produceres ved digitalisering.
Introduktion
Er digitalisering et nyt emne for dig, kan det være en god idé at starte med at læse følgende artikler:
- Digitalisering – Introduktion til digitaliseringens historie
- Digitalisering – Udvælgelse af materiale til digitalisering
- Planlægning – Hvordan planlægger man et digitaliseringsprojekt?
Analoge materialetyper
Lyd
Mikrofilm
Tekst og billede
Digitale materialetyper
Digitalt materiale kan skabes på flere måder – det kan både være født digitalt, og det kan produceres ved digitalisering. Bevaring af digitalt materiale kan foretages på mange forskellige måder, afhængigt af materialetypen. Et digitalt billede stiller ikke de samme krav til bevaringen som fx en side fra internettet eller en videooptagelse.
Introduktion
Er digitale materialetyper et nyt emne for dig, kan det være en god idé at starte med at læse følgende artikel:
Typer
Der er forskellige typer af digitalt materiale. Her er et beskrivelser af et bredt udsnit af sådanne materialer.
- Computerspil
- Databaser
- Datamodel for databaser
- Digitale billeder
- Digitale billeder og bevaring af disse
- Digitale film
- Digital lyd
- Digital tekst
- Digital video
- E-bøger
- E-mails
- Geodata
- Hjemmesider
- Forskningsdata
1. Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek fusionerede pr. 1. januar 2017. Med afdeling i hhv. Aarhus og København er institutionerne nu samlet under navnet: Det Kgl. Bibliotek. ↩
- Beskrivelse af data – metadata
- Bevaring af forskningsdata
- Bevaring af geodata
- Bevaring af hjemmesider
- Bevaringsmetoder – Hvilke muligheder er der?
- Bitbevaring – Ph.d. om holistisk tilgang til bitbevaring
- Bitbevaring – hvordan forbliver data uskadte og læsbare over tid?
- Bitbevaringsservice – Det Nationale Bitmagasin
- Bitmagasin – Brug af Bitmagasinet på Det Kongelige Bibliotek
- Bitmagasin – Brug af Bitmagasinet på Statsbiblioteket
- Checksum – Hvordan kontrollerer man data for bitfejl?
- Computerspil
- Databaser
- Databevaring ved Rigsarkivet
- Datamodel for databaser
- De 15 principper for FAIR data
- Digital bevaring – Hvad er digital bevaring?
- Digital bevaring – I gang med digital bevaring
- Digital lyd
- Digital tekst
- Digital video
- Digitale billeder
- Digitale billeder og bevaring af disse
- Digitale film
- Digitalisering – Introduktion til digitaliseringens historie
- Digitalisering – Udvælgelse af materiale til digitalisering
- Digitalisering af Instantaneous plader
- Digitalisering af lyd
- Digitalisering af tekst og billede
- Distribueret digital bevaring – en referenceramme
- E-bøger
- Emails
- Fagspecifikke forskningsdata
- FAIR-principperne og langtidsbevaring
- Fem gode råd om sikring af data
- Filformater – Hvilke filformater egner sig til langtidsbevaring?
- Filformater – Oversigt
- Forberedelse til langtidsbevaring
- Fordele for forskerne ved FAIR bevaring af data
- Grammofonplader
- Hvad er digitalt materiale?
- Hvad er forskningsdata?
- Hvordan forberedes databevaring?
- Hvordan kædes FAIR-principperne sammen med langtidsbevaring?
- Identifikatorer – Hvordan genfinder man digitale objekter?
- Karakterisering – Digitale materialers tekniske egenskaber
- Kassettebånd
- Komprimering – Kan man få data til at fylde mindre?
- Lagringsmedier – Hvilke lagringsmedier egner sig bedst til langtidsbevaring?
- Logisk bevaring – hvordan sikrer jeg, at data kan fortolkes og forstås over tid?
- Logisk bevaringsstrategi – Emulering
- Logisk bevaringsstrategi – Migrering
- Logisk bevaringsstrategi – Museal bevaring
- Lovgivning – Hvilke love er vigtige inden for digital bevaring?
- Lydrestaurering
- Metadata – Hvad er metadata, og hvorfor er de vigtige for digital bevaring?
- Migreringsprojekt – Evaluering af migreringsprojekt hos Rigsarkivet
- Mikrofilm
- Om forskningsdata og forældelse
- Omkostninger – Hvad koster det at bevare digitale samlinger?
- Omkostninger – Resume af EU-projektet 4C om omkostningsmodeller
- Pakkeformater – Hvilke formater egner sig bedst til pakning af data til bitbevaring?
- Personlig digital bevaring – Hvordan bevarer jeg mine personlige digitale data?
- Planlægning – Hvordan laver man en bevaringsplan?
- Planlægning – Hvordan planlægger man et digitaliseringsprojekt?
- Politik og strategi – Hvordan laver man en bevaringspolitik og -strategi?
- Repositorier
- Risikostyring – Risikostyring i digital bevaring
- Samarbejde – Internationalt samarbejde om digital bevaring
- Særligt om problemer med at bevare forskningsdata på langt sigt
- Signifikante egenskaber – Hvad er vigtigst at bevare om data?
- Spolebånd
- Standard – Hvad er OAIS-modellen, og hvorfor er den vigtig?
- Tre forskere om databevaring
- Troværdighed – Hvad kendetegner et troværdigt digitalt arkiv?