Toy Story og digital bevaring af film

http://disney-clipart.com
fra http://disney-clipart.com

I 2012 fortalte vi her på siden om, hvordan Toy Story 2 var lige ved ikke at blive til noget, da man ved en fejl fik slettet alle filerne. Samme skæbne var nær overgået den første Toy Story film, da det efter nogle år viste sig, at de digitale originalfiler var korrupte og ikke kunne afspilles.

Dette siger lidt om, hvor skrøbelige digitale filer kan være. Hvad film angår, så har mange af de ældre, analoge film en meget længere holdbarhed end de digitale. Paolo Cherchi Usai fra George Eastman House arkivet fortæller, at de har 28.000 film i arkivet. De bruger digitale kopier til fremvisning, men så længe de originale, analoge film opbevares korrekt, kan de altid lave en ny digital kopi ud fra dem, hvis de mister en digital. Så han er ikke så nervøs for dem – det er meget værre med de film, der er født-digitale, altså som aldrig har eksisteret i analog form. Her har man kun filerne at gøre godt med og teknologien er dyr – derfor er der brug for samarbejde på tværs af institutionerne.

Og som Jan-Christopher Horak fra UCLA Film and Television Archive slutter – om 500 år kan nogen se på en filmstrip og måske gå baglæns og skabe en projektor ud fra den. Mens de, hvis de fik en dvd i hånden, ikke ville ane, hvad det var!

 

Læs mere i artiklen In an All-Digital Future, It’s the New Movies That Will Be in Trouble’ i tidsskriftet vulture.com

Se også digitalbevaring.dk’s artikel ‘Bevaring af digitale film

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *