Den amerikanske kongres’ bibliotek, Library of Congress, arbejder meget aktivt med digital bevaring og startede i maj 2011 bloggen The Signal om digital bevaring i USA, men den spænder så bredt, at mange af indlæggene også vil være interessant læsning for folk uden for USA.
Blogindlæggene er kategoriseret i følgende emner:
- Digitalt indhold
- Uddannelse og praktik
- Biblioteket
- Begivenheder og præsentationer
- Partnere og samarbejder
- Bevaring af personlige data
- Publikationer og ressourcer
- Værktøjer og infrastruktur
Der er seks ”hovedbloggere”, men ofte også indlæg fra gæstebloggere, heriblandt studerende og andre, der er ”nye” i faget.
Se f.eks. blogindlægget om forskellen mellem digitalisering og digital bevaring, eller det om digitale tidskapsler, og glem ikke at læse kommentarerne i bunden – her ligger ofte god information gemt!