Talende dukker

150511_Thomas-Edison-talking-dolls
Fra Wikipedia

 

Allerede i 1890 opfandt Thomas Edison de første talende dukker. Edison var nemlig også manden, der opfandt fonografen – forgængeren for vore dages pladespiller. Man sætter en cylindrisk voksvalse i maskinen og afspiller lyden ved hjælp af en pickup.

Edison fandt ud af at sætte en sådan valse ind i en dukke, så den kunne tale. Dukkerne blev dog ikke et hit, og der blev kun produceret ganske få.

Familien Rolfs er i besiddelse af to af dukkerne, men har aldrig turdet afspille dem af frygt for at ødelægge valserne. Det er nu lykkedes Northeast Document Conservation Center at afspille valserne uden at sætte en pickup i dem ved i stedet at tage tusindvis af fotos af de små ujævnheder, der danner lydrillen, og derefter omsætte dette til lyd ved hjælp af en computer.

 

Læs New York Times’ artikel om dukkerne her.

Se The History Blog’s indlæg om dukkerne her.

 

Statsbiblioteket1 har en lille samling af danske voksvalser, som du kan læse mere om og lytte til her.


1. Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek fusionerede pr. 1. januar 2017. Med afdeling i hhv. Aarhus og København er institutionerne nu samlet under navnet: Det Kgl. Bibliotek. Da Det Kgl. Bibliotek var to adskilte institutioner under udgivelsen af denne side, er teksten beholdt uændret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *