Standardisering af formater til audiovisuelle materialer under PREFORMA

Vi har tidligere skrevet om veraPDF, som i regi af EU-projektet PREFORMA udvikler en validator til PDF/A filer. PREFORMA-projektet (PREservation FORMAts for culture information/e-archives) arbejder med mange forskellige initiativer for at skabe bedre filformater til bevaring på bl.a. det audiovisuelle område.

MediaConch, et konsortium i regi af PREFORMA, arbejder med at standardisere audiovisuelle formater og udvikle understøttende open-source værktøjer. MediaConch fokuser på Matroska, Linear Pulse Code Modulation (LPCM) og FF Video Codec 1 (FFV1). Formaterne har alle potentiale som bevaringsformater, men bl.a. fordi de ikke er standardiserede, er de ikke så udbredte.

Hvis du vil vide mere om filformater, kan du læse artiklen Hvilke filformater egner sig til langtidsbevaring her på siden eller besøge MediaConch og PREFORMA’s hjemmesider.

Du kan også læse et interview med to af medlemmerne af MediaConch på bloggen The Signal, som er Library of Congress’ blog om digital bevaring.

preforma

En kommentar til “Standardisering af formater til audiovisuelle materialer under PREFORMA

  1. Opdatering:
    En sammenlignende artikel, som begrunder valgene af FFV1 og Matroska kan læses hér:
    http://download.das-werkstatt.com/pb/mthk/info/video/comparison_video_codecs_containers.html
    – Der argumenteres grundigt for, hvorfor FFV1 bør erstatte andre “gængse” bevaringsformater til film og video.

    De aktuelle udkast til endelige specifikationer af EBML standarden, FFV1 samt Matroska, som anbefales til langtidsbevaring kan findes her:
    https://datatracker.ietf.org/wg/cellar/documents/

    Officiel portal for MEDIACONCH:
    http://www.preforma-project.eu/mediaconch.html

    Dave Rice fra projektteamet har rettet henvendelse til såvel Adobe som Apple mhp. at få afklaret, hvorvidt de to firmaer har indvendinger ift. muligheden for at understøtte formaterne i deres velkendte redigeringssoftware (fraværet af understøttelse kan være fatalt ift. projektets gennemslagskraft). Teknisk er der intet til hinder for at udvikle et plugin til Adobe Premiere. Hvad Apple har svaret er derimod uvist.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *