EU-projektet SCAPE udgiver sit andet nyhedsbrev

SCAPE-projektet (SCAlable Preservation Environments) har udgivet sit andet nyhedsbrev.

Projektet handler om at gøre det lettere for institutioner at bevare store, heterogene samlinger af komplekse digitale objekter, og det har været i gang i godt halvandet år. Der foregår en masse udvikling i projektet, og nyhedsbrevet giver mulighed for at få et indblik i arbejdet.

I dette nyhedsbrev fortælles bl.a. om værktøjet xcorrSound, som er udviklet af Statsbiblioteket i forbindelse med projektet, og om det første SCAPE-kursus, som afholdes i den ene Kulturby 2012, Guimarães, Portugal, 5.-7. december 2012. Dette kursus vil på førstedagen handle om digital bevaring generelt og i relation til SCAPE, og de sidste to dage fokuseres på identifikation, karakterisering og validering af store samlinger.

 

Læs mere om både xcorrSound, SCAPE-kurset og meget mere i SCAPE Newsletter, Issue 2.

Læs også det første SCAPE Newsletter, Issue 1.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *