Rapport fra seminar om uddannelse inden for informationsforvaltning

Private og offentlige organisationer skal i stigende grad forvalte og bevare information i digital form og sikre, at informationen er tilgængelig og relevant for brugerne – og det kræver, at organisationerne oparbejder nye kompetencer, viden og værktøj. Her kan du læse et resumé fra et internationalt møde om uddannelser inden for digital informationsforvaltning og blandt andet få svar på, hvorfor der er brug for folk, som ved noget om digital informationsforvaltning, hvilke kompetencer der er tale om, og lidt om hvilke uddannelsesmuligheder der findes i dag.

Den 29. juni afholdtes seminaret ”International Curation Education Forum” på University College London. Det engelske ord ”curation” kan i denne sammenhæng bedst oversættes til forvaltning (af information). Begrebet omfatter disciplinen digital bevaring, men dækker mere bredt og omfatter også udvælgelse og værdisætning af information, samt den løbende kvalificering, der er nødvendig for at sikre, at informationen bliver ved med at være relevant og forståelig for brugerne.

Formålet med seminaret var at gøre status på den internationale udvikling inden for uddannelsesområdet informationsforvaltning og understøtte udvekslingen af viden og praksis inden for dette felt. Seminaret var arrangeret af JISC i samarbejde med en række andre institutioner i USA og England.

Seminaret bestod af en række oplæg og diskussioner i mindre grupper (se programmet her). Herunder finder du et resumé af et par af de mest interessante præsentationer.

Michael Seadle fra Humbolt University, Berlin School of Library and Information Science, lagde ud med at fastslå, at digital informationsforvaltning både kræver traditionelle bibliotekar-/humanistiske kompetencer og basale datalogiske kompetencer. Hans hovedpointe var, at information (fx i form af tekst) forstås forskelligt over tid, fordi sproget og kulturen ændres, og at det derfor er lige så vigtigt at bevare informationens kontekst som selve informationen.

Seadle sagde, at man derfor ikke bare bør migrere filformater til tidssvarende formater men også migrere information/kontekst, så det vedbliver at være forståeligt for brugerne. Udfordringen ved denne ”digital cultural migration” er, pga. de store mængder information, at automatisere migreringen, samt at få programmer til at genkende, forstå og fortolke ord med en specifik mening. Som eksempel på den type værktøj, der er behov for at udvikle, nævnte han Google Translate, der, selv om det langt fra er perfekt, dog kan hjælpe på forståelsen af en oversat tekst. Han nævnte, at man i dag kan håndtere kulturmigrering ved hjælp af maskinbaserede links for navne, steder og hændelser samt links til forklaringer af ændringer i sproget. Desuden kan bibliotekarer/humanister opmærke ord, som muligvis vil ændre sig over tid og som derfor skal overvåges. Man bør ifølge Seadle udvikle intelligente maskiner, der genkender ord/vendinger, der udløser et behov for kulturel migrering, og som understøtter denne migrering.

Seadles præsentation blev fulgt af en diskussion om, hvorvidt det overhovedet er arkiver og bibliotekers opgave at rekontekstualisere information, eller om deres opgave ”kun” består i at sikre autenticiteten af informationen og at stille den til rådighed i dens oprindelige form.

Seamus Ross, University of Toronto, holdt et oplæg om krav til uddannelser inden for digital informationsforvaltning. Han fastslog, at informationsforvaltere først og fremmest skal forstå de digitale objekter, og hvordan de skal bruges.

Forvaltning af digital information består af en række internt forbundne aktiviteter, der både omfatter administration af de digitale objekter og af arkivets infrastruktur (organisatorisk og teknologisk). Denne informationsforvaltning dækker over en række kompetencer: projektledelse, risikoanalyse, udarbejdelse og implementering af politik og strategi, design og administration af digitale arkiver og objekter, udarbejdelse af workflows og processtyring, teknologi (skiftende software og hardware) samt revision og certificering af arkiver. Med de mange involverede discipliner forudsættes, at informationsforvaltere er særligt gode til at kommunikere. Ross opsummerede det store spænd i kompetencer på følgende vis:

“A digital curation professional must: think like a humanist scholar, behave like an engineer, have the ethical standards of archives, have deep subject knowledge.”

Han pointerede også vigtigheden af, at studerende har adgang til forskellige case studier og relevante værktøj, fx i et eksperimentelt laboratorium. Det skal være muligt at arbejde med forskellige typer data, i realistiske mængder og skabt i forskellige miljøer. Det er også vigtigt at inddrage både den offentlige og den private sektor i uddannelsesforløbet og skabe samarbejdsaftaler om fx lærlinge/sidemandsoplæring. Endelig er efteruddannelse vigtigt.

Ross mente desuden, at det er nødvendigt med en form for akkreditering af uddannelsesprogrammer og certificering af professionelle informationsforvaltere, samt at der er behov for en international professionel organisation for informationsforvaltere.

Der blev på seminaret nævnt en række forskellige projekter og organisationer, som beskæftiger sig med uddannelse inden for digital informationsforvaltning:

APARSEN: Projektets formål er at etablere et virtuelt kompetencecenter for digital bevaring (Virtual Centre of Digital Preservation Excellence)

CDCG: (Closing the Digital Curation Gap): Formålet er at understøtte uddannelser inden for digital informationsforvaltning.

DigCCurr (Digital Curation Curriculum): Projektet har udviklet en række kursusmoduler inden for digital informationsforvaltning på kandidat- og ph.d.-niveau.

DigCurV (Digital Curator Vocational Education Europe): EU-finansieret projekt med deltagelse af en række europæiske, canadiske og amerikanske organisationer. Projektets formål er at undersøge, hvilke erhvervsuddannelser der relaterer sig til digital informationsforvaltning.

ESOPI-21 (Educating Stewards of Public Information in the 21st Century).

DPOE (Digital Preservation Outreach and Education): Formålet med DPOE er at oplyse om og uddanne US-borgere og -organisationer til aktivt at bevare deres digitale information.

Apropos uddannelse inden for informationsforvaltning så udbyder Aalborg Universitet i samarbejde med Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) (tidligere Danmarks Biblioteksskole) fra 2012 en ny masteruddannelse i Informationsforvaltning & Records Management. Målet med denne master er at give teoretiske, metodiske og praktiske kompetencer til sikker, rationel og effektiv håndtering af records og information i et livscyklus-perspektiv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *