Privat digital bevaring – hvad er de store spørgsmål?

Mike Ashenfelder fra Library of Congress holdt i forbindelse med den amerikanske ”Preservation Week 2013” et webinar om privat digital bevaring. I den forbindelse var det muligt for de over 600 tilhørere at stille spørgsmål undervejs i webinaret, og Mike Ashenfelder har efterfølgende forsøgt at besvare flest muligt af spørgsmålene.

Efter webinaret viste det sig, at to tredjedele af spørgsmålene handlede om enten digitale fotos eller lagring af data. Mike Ashenfelder besluttede sig derfor for at skrive et blogindlæg på The Signal, som besvarer de oftest stillede spørgsmål om – i første omgang – digitale fotos. Senere vil han skrive et tilsvarende blogindlæg om lagringsspørgsmålene.

Et af de helt store spørgsmål fra tilhørende var – skal man bruge JPEG eller TIFF? Men læs selv hans besvarelse af dette i blogindlægget her.

Hvis du har lyst til at se hele webinaret, kan du finde det på YouTube. Lyden er desværre ikke så god, men de fleste af Mike Ashenfelder’s vigtige pointer er beskrevet på siderne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *