Politik for digital bevaring – ny engelsk vejledning

The National Archives i England har lavet en overskuelig vejledning til, hvordan man skriver en politik for digital bevaring. Vejledningen er primært rettet mod den engelske arkivverden, men ABM-institutioner i Danmark vil helt sikkert også kunne lade sig inspirere.

Vejledningen behandler blandt andet emner som, hvorfor det er vigtigt at lave en politik for digital bevaring, hvad forskellen er mellem en politik og en strategi, og hvordan forholdet er til institutionens andre politikker og dokumenter, som er relevante for politikken for digital bevaring. Derudover forklares også vigtigheden af at få defineret roller og ansvar i forbindelse med digital bevaring, og hvem politikken henvender sig til.

Vejledningen slutter af med nogle gode litteraturhenvisninger til eksempler på politikker, andre vejledninger, standarder mv.

Vejledningen kan findes på TNA’s hjemmeside: www.nationalarchives.gov.uk/information-management/projects-and-work/policy-guidance.htm

Læs i øvrigt også digitalbevaring.dk’s artikel om, hvordan man laver en bevaringspolitik og -strategi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *