Persistente identifikatorer – rapport fra en workshop

Hvad er status for arbejdet med persistente identifikatorer (PID)?

Dette var hovedemnet på Persistent Object Identifiers Workshop i Den Haag 14-15. juni 2011, en workshop arrangeret af organisationen Knowledge Exchange for at sammenligne eksisterende systemer og se på fremtidige muligheder for samarbejde og konvergens.

Deltagerne kom fra biblioteker, data arkiver og andre interessenter samt aktører for tre af de vigtigste Persistent Identifier systemer, nemlig: DataCite/DOI, EPIC/Handle og  PersID/URN-NBN.

Aktørerne præsenterede status af deres systemer samt fremtidens udfordringer og mulige samarbejdsområder mellem de enkelte Persitent Identifier-systemer.  Desuden blev de tre systemer suppleret med brugererfaringer. Præsentationerne kan statdig ses her:

Ud fra oplæggene blev udfordringerne diskuteret i tre arbejdsgrupper med hver deres tema.

Hvad skal persistente identifikatorer bruges til?

Persistente identifikatorer er en vigtig komponent ved sikring af permanent adgang til langtidsbevarede digitale objekter, så man til enhver tid (også om 100 år) kan finde frem til (resolvere) den fysiske placering af et digitalt objekt ud fra en unik identifikator (PID).  Fx kan en forsker i en artikel lave henvisninger i forhold til de digitale objekter, som artiklen vedrører.  En anden forsker kan så verificere artiklens konklusion og forske videre ud fra de samme digitale objekter – også 100 år efter.

Dette lyder meget enkelt men beror i praksis på, at persistens er opfyldt på mange niveauer. Andrew Treloar, Director of Technology, Australian National Data Service, angav i sin præsentation følgende niveauer af persistens:

  • Persistens af objektet
  • Persistens af identifikator
  • Persistens af relationen mellem identifikator og objektet
  • Persistens af den service, som kan resolvere fra identifikator til objektet
  • Persistens of den service, som tillader opdateringen af relationen mellem identifikator og objektet.

De forskellige organisationers politikker er afgørende for, hvad man forstår ved persistens ved de forskellige niveauer.

Udfordringer og videre arbejde

De tekniske og organisatoriske udfordringer ved benyttelse af persistente identifikatorer er selvfølgelig store, men samtidig er også den meget lille bevidsthed hos forskere, politikere og almindelige brugere om behovet for persistente identifikatorer ifølge workshop-deltagerne en af de større udfordringer.

I Danmark er der igangsat et DEFF-projekt, som har til formål at få etableret Dansk Infrastruktur for Persistente Identifikatorer. Deltagende institutioner er LIFE fra Københavns Universitet, Statsbiblioteket1, Danmarks Tekniske Informationscenter og Det Kongelige Bibliotek1.

Der vil senere blive fortalt mere herom på digitalbevaring.dk.

 

For mere information om identifikatorer og persistente identifikatorer, læs artiklen om Identifikation af digitale objekter.


1. Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek fusionerede pr. 1. januar 2017. Med afdeling i hhv. Aarhus og København er institutionerne nu samlet under navnet: Det Kgl. Bibliotek.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *