Har din institution en politik for digital bevaring?

Bevaringsplan_PreservationPlan_DigitalPreservationDer har de senere år været meget fokus på, at man som institution bør have en politik for digital bevaring, så man sikrer sig, at rammerne for den digitale bevaring er på plads. Hvis man ønsker inspiration til arbejdet med at lave en sådan politik, er der måske hjælp at hente i eksisterende, lignende politikker hos andre institutioner.

The Signal, bloggen fra Library of Congress, omtalte i august 2013 Madeline Sheldon’s arbejde med at indsamle og analysere 33 politikker for digital bevaring, som hun havde fundet på nettet. Et kriterie for at være med i undersøgelsen var selvfølgelig, at den fundne politik var på engelsk.

I forbindelse med politik-arbejdet i EU-projektet SCAPE er udarbejdet en liste af offentliggjorte politikker for digital bevaring i kategorierne:

  • biblioteker
  • arkiver
  • data centre
  • diverse

Listen kan ses her, og Barbara Sierman fra Koninklijke Bibliotheek i Holland, som har stået i spidsen for dette arbejde, har også lavet et lille blogindlæg om det.

Emnet er selvfølgelig også blevet behandlet på digitalbevaring.dk – se artiklen Hvordan laver man en bevaringspolitik og -strategi?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *