I maj 2015 udkom en guide om bevaring af lyd, ARSC Guide to Audio Preservation. Bag udgivelsen står blandt andre the Association for Recorded Sound Collections og The Library of Congress. Forskellige specialister har skrevet de ni kapitler i bogen, som blandt andet kommer omkring
- de basale koncepter og terminologien, som bruges inden for lydarkivering
- forskellige typer af lydmedier, deres bevaringsrisici og hvordan man udvælger materiale til bevaring
- anbefalet strukturering af bevaringsarbejdet, håndtering og bevaringsteknikker
- metoder til gennemgang af lydsamlinger og hvordan man tilskriver metadata
- lovmæssige og etiske spørgsmål i forbindelse med adgang og brug
- nødvendige forberedelser til ekstern eller intern digitalisering og kuratering af digitale lydsystemer
- hvordan undgår man skader, og hvad man gør, når de er sket alligevel.
Bogen kan købes hos Council on Library and Information Resources, men den kan også downloades gratis her.