Library of Congress arbejder med tilgængeliggørelse af digitale samlinger på websiden Labs

Library of Congress lancerede i efteråret 2017 den kollaborative webside Labs.loc.gov. Formålet med Labs er at skabe et fællesskab med fokus på at anvende teknologi til at udvide mulighederne for brug af verdens kulturarv.

Labs indeholder et udvalg af forskellige eksperimenter, projekter, arrangementer og ressourcer beregnet til at opfordre til kreativ brug af bibliotekets digitale samlinger. Eksempelvis indeholder sektionen LC for Robots beskrivelser og tutorials til, hvordan automatiserede værktøjer kan anvendes til at udforske de digitale samlinger. På websidens pilotprojekt, Beyond Words, har brugere mulighed for at identificere og kategorisere tegninger og billeder fra historiske amerikanske aviser, så de kan gøres søgbare.

Prøv selv Beyond Words og start eventuelt med denne introduktion.