iPRES 2016 program er nu fastlagt

ipres2016_logo

Programmet for iPRES 2016 er allerede ude nu, så du kan se, om det er relevant at deltage – og få rabat ved tilmelding inden 1. august.

iPRES konferencen er den største konference inden for digital bevaring og har således stor bevågenhed.

I år er der mange emner på programmet, f.eks. OAIS som snart skal revideres, samarbejde om digital bevaring (inkl. bitbevaring), persistent identifikation af digitalt materiale (inkl. web), bevaring af specielle objekter som fx databaser og emails, digital bevaring i forbindelse med massedigitalisering, bevaringsmetoder, auditeringsmetoder, bevaringsmetadatastandarden PREMIS, rapportering fra E-ARK projektet (software til digital bevaring) og meget mere.

Der er masser af danske bidrag til iPRES:

  • en artikel om bevaring af emails (fra Det Kongelige Bibliotek1)
  • en artikel om forbedring af persistent identifikation af webmateriale (fra Det Kongelige Bibliotek)
  • dansk deltagelse i E-ARK sammenhæng, som står for 2 workshops og 3 artikler (fra Rigsarkivet)
  • dansk deltagelse i PREMIS version 3, som står for 1 tutorial, 1 workshop og en artikel (fra Det Kongelige Bibliotek)

Du kan se programmet her.

Og du kan tilmelde dig her.


1. Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek fusionerede pr. 1. januar 2017. Med afdeling i hhv. Aarhus og København er institutionerne nu samlet under navnet: Det Kgl. Bibliotek. Da Det Kgl. Bibliotek var to adskilte institutioner under udgivelsen af denne side, er teksten beholdt uændret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *