Hvad er computer forensic – digital bevissikring?

Den teknologiske udvikling har gjort det let at kopiere, manipulere og fjerne dele af digitale dokumenter, regneark, billeder, lyd og video.

Digital bevissikring er en ny form for digital “diplomatik” (se http://da.wikipedia.org/wiki/Diplomatik) – først og fremmest udarbejdet m.h.p. juridisk holdbar bevissikring af digitale materialer i forbindelse med ulovlige handlinger.

Digital bevissikring er i sagens natur væsentlig forskellig i sine metodikker og redskaber fra de traditionelle historiske hjælpevidenskaber baseret på skrevne papirdokumenter. Men formålet er det samme: det handler om kritisk prøvning, læsning og fortolkning af de historiske digitale materialers troværdighed og autensitet. Dette får selvfølgelig også konsekvenser for, hvordan museer, arkiver og biblioteker bør opbevare digitale materialer for eftertiden.
Her findes et link til en nylig fremkommet rapport om emnet (på engelsk): http://www.clir.org/pubs/abstract/pub149abst.html

Der findes en række værktøjer (se evt linkets Appendix) til at sikre digital autencitet og troværdighed. Det er dog i dag kun få, som er accepteret teknisk set i juridiske sammenhænge.

På Det Kongelige Bibliotek1 anvendes FTK Imager.


1. Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek fusionerede pr. 1. januar 2017. Med afdeling i hhv. Aarhus og København er institutionerne nu samlet under navnet: Det Kgl. Bibliotek.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *