Fortsat adgang til udvalgt indhold

21. juni 2021 er det slut med digitalbevaring.dk i den nuværende form, men vi vil fortsat tilbyde et udvalg af hjemmesidens indhold.

Derfor vil der fortsat være adgang til:

  • Hovedparten af vidensartiklerne om digital bevaring, digitale materialetyper, forskningsdata og digitalisering
  • Ordbogen med fagudtryk
  • Illustrationerne af Jørgen Stamp, der illustrerer et bredt udsnit af opgaver og situationer vedr. fagområdet. De stilles fremover til fri benyttelse uden krav om kreditering.

Digitalbevaring.dk vil dog fremover være en statisk side, hvilket betyder, at artiklerne ikke bliver opdateret, ligesom der hverken vil være nyheder, begivenheder, kontaktmulighed eller værktøjer.

Det Kgl. Bibliotek vil selvfølgelig høste et fuldstændigt webarkiv af digitalbevaring.dk kort før, det lukker. Biblioteket bevarer dette arkiv og håber en dag at kunne stille det frit tilgængeligt for brugerne, men indtil da vil man kunne finde det meste af hjemmesidens indhold hos Internet Archive. Internet Archive er et internationalt webarkiv, der jævnligt høster hjemmesider fra hele verden, herunder også danske hjemmesider. På archive.org kan man derfor finde ”snapshots” af digitalbevaring.dk på tværs af måneder og år og dermed se, hvordan hjemmesiden har udviklet sig over tid.

Vi vil gerne sige tak til Rigsarkivet og Det Kgl. Bibliotek samt ikke mindst læserne for et fælles årti om udbredelse af kendskabet til og viden om den komplekse opgave, det er at bevare Danmarks digitale kulturarv for fremtiden.