En lille julehilsen

Julen nærmer sig med hastige skridt, og de sidste datapakker skal behandles, inden året går på hæld. 

 

datapakke

 

Det betyder også, at redaktionen nu går på juleferie, men vi ser frem til at vende tilbage med mere om digital bevaring og digitalisering i det nye år. 

Som en lille julenyhed kan vi fortælle, at open source værktøjet JHOVE er udgivet i en opdateret prøveversion, hvor der blandt andet er danske fejlmeddelelser med. Det er her værd at huske, at en fejlmeddelelse ikke er en meddelelse om, at programmet ikke kører som normalt, men snarere en vigtig meddelelse til brugeren om, at der er en fejl i en fil, der er blevet undersøgt. JHOVE er nemlig et værktøj, der kan bruges til at:

  1. identificere filformater
  2. karakterisere filer inden for kendte filformater
  3. validere filformater

Du kan læse mere om udgivelsen her, og feedback til Open Preservation Foundation vil blive modtaget med kyshånd.  Du kan også ved lejlighed tage et kig på digitalbevaring.dk’s liste over værktøjer inden for digital bevaring.

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et rigtig godt nytår!