DR digitaliserer lakplader

Ikke bare museer, arkiver og biblioteker ligger inde med store mængder kulturarv fra en hensvunden tid – DR er også en stor spiller på denne bane, og de har netop digitaliseret et udvalg af deres gamle lakplader.

DR rummer et stort og interessant kulturhistorisk arkiv, og de har netop digitaliseret omkring 500 gamle lakplader med lydoptagelser fra 1930’erne og 40’erne. Lakplader rummer kun op til fem minutters lyd, så det er ikke hele programmer, men udvalgte dele.

Desværre bliver materialet ikke umiddelbart offentligt tilgængelige, men DRs medarbejdere kan søge i det, og det betyder forhåbentlig, at vi vil kunne møde nogle af de gamle lydoptagelser i udsendelser i både fjernsyn og radio i den nærmeste fremtid.

Læs DRs nyhed om digitaliseringen her.

Læs mere om pladens udvikling gennem tiden i artiklen Grammofonplader.

Du kan også læse om det tidligere Statsbibliotekets digitalisering af en række meget specielle plader fremstillet af voksbelagt pap.