Ny rapport om webarkivering

Digital Preservation Coalition (DPC) udgiver en række rapporter om digital bevaring. Den nyeste i rækken, ‘Web Archiving’ af Maureen Pennock fra British Library, er netop udkommet.

Rapporten giver en introduktion til emnet webarkivering og forklarer, at den hastighed, hvormed nettet har gjort sit indtog i vores daglige liv samtidig udgør en trussel for vores digitale kulturarv, da det er svært at bevare det hele. Ikke kun på grund af mængden, men også på grund af lovgivning og den lynhurtige program- og systemudvikling, er det svært at følge med.

I rapporten gives anvisninger på tekniske tilgange til webarkivering, ligesom der gives værdifuld information om de ressourcer, der er til rådighed for webarkivering – blandt andet beskrives open source-værktøjet NetarchiveSuite, som er udviklet i et samarbejde mellem Det Kongelige Bibliotek1 og Statsbiblioteket1, ligesom der er en række case stories om webarkivering af fx Coca Cola.

Download rapporten ’Web Archiving’ her: http://dx.doi.org/10.7207/twr13-01

 


1. Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek fusionerede pr. 1. januar 2017. Med afdeling i hhv. Aarhus og København er institutionerne nu samlet under navnet: Det Kgl. Bibliotek. Da Det Kgl. Bibliotek var to adskilte institutioner under udgivelsen af denne side, er teksten beholdt uændret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *