Den tyske organisation, nestor, der arbejder med digital bevaring, har en ganske fortrinlig hjemmeside med masser af spændende information, kurser, håndbøger mv. – auf Deutsch selbstverständlich!
Noget af det nyeste input på siden er en gennemgang af principperne for opbygning af en SIP-pakke, men man kan også finde en håndbog i digital bevaring af audiovisuelle medier, præsentationer fra den nyligt afholdte nestor Praktikertag 2020 og deres nestor Toolbox, som er en wikiside, der fortæller om forskellige værktøjer til digital bevaring.
Organisationen står også bag nestor Siegel, et evalueringsredskab til at lave internt audit af et arkiv. Dette ‘segl’ er også omtalt i artiklen Troværdighed – Hvad kendetegner et troværdigt digitalt arkiv?