Ny rapport om bevaring af levende billeder og lyd

I rapporten ‘Preserving Moving Pictures and Sound’ kan du læse om bevaring af lyd og levende billeder – audiovisuelle (AV) materialer. Rapporten giver en grundig introduktion til emnet, et godt overblik over de udfordringer, der er ved bevaring af lyd og video, samt en række konkrete løsningsforslag og anbefalinger. Den beskriver både digitale og analoge materialer, herunder digitalisering af analoge materialer.

Rapporten er skrevet af Richard Wright, der i mange år har arbejdet med bevaring af AV-materialer hos BBC. Han er nu en af drivkræfterne bag medlemsorganisationen PrestoCentre (www.prestocentre.org), der samler og deler viden om digitalisering, bevaring og tilgængeliggørelse af AV-samlinger.

‘Preserving Moving Pictures and Sound’ er udgivet i marts 2012 af Digital Preservation Coalition (DPC) og Charles Beagrie Ltd, som en del af serien Technology Watch Reports. Du kan downloade hele rapporten her: http://dx.doi.org/10.7207/twr12-01.

Den 12. juni 2012 holder Richard Wright et to-timers kursus: ’Digital Preservation of Audiovisual Content’ på Konservatorskolen i København. Det sker i forbindelse med Archiving Conference 2012. Læs mere om konferencen og kurset her: www.imaging.org/ist/conferences/archiving/Archiving2012%20Preliminary%20Program.pdf.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *