Hør PREFORMA projektet fortælle om open source værktøjet veraPDF til avanceret tjek af PDF/A filer
veraPDF
Webinaret er et af PREFORMA projektets (PREservation FORMAts for culture information/e-archives) webinarer om open source programmer til at tjekke om bestemte filformater stemmer overens med standarden for filformatet. Værktøjet veraPDF kan tjekke PDF/A filformaterne.
PREFORMA projektet afholder dette webinar som et af tre webinarer om forskellige open source værktøjer til at tjekke forskellige filformater.
Webinaret afholdes 22. september 2016, kl. 15.00-16.00, online.
Alle kan deltage – dog kræver det, at man forstår engelsk.
I løbet af webinaret præsenteres følgende:
- Introduktion til PREFORMA projektet
- Opdatering af den nuværende status for veraPDF
- Demonstration af veraPDF
- Skitse af fremtidige planer for veraPDF
- Eksempler på, hvordan man kan bidrage til videreudviklingen af veraPDF
Arrangementet er gratis, og man kan læse mere samt tilmelde sig her.