Fremtidens formater – kursus i skalerbare værktøjer og workflows til digital bevaring

British LibrryEU-projektet SCAPE afholder i september et to-dages kursus, Future Formats First: Application Infrastructures for Action Services, om digital bevaring i stor skala. SCAPE er akronym for Scalable Preservation Environments, og projektet handler om, hvordan man kan skalere værktøjer og workflows til digital bevaring til også at kunne bruges på meget store samlinger.

På dette kursus vil man kunne få hands-on erfaring med migrering af store mængder billedfiler til JPEG 2000, hvor hver migrering checkes mod originalfilen ved hjælp af værktøjer som ImageMagik, Jpylyzer og Matchbox (læs mere om værktøjerne her). Derudover vil der blive undervist i, hvordan man bygger workflow, som kan rumme flere handlinger, og hvordan man kan dele, finde og bruge andre workflows. Ved at opbygge et skalerbart miljø med Hadoop og Taverna får deltagerne mulighed for at gennemføre workflows i stor skala og lave flere samtidige migreringer og verifikationer.

Kurset henvender sig til folk, der arbejder med digital bevaring og gerne vil vide mere om, hvordan man bygger workflows, der kan anvendes til digital bevaring i stor skala.

Læs mere om kurset her: http://bit.ly/12AObiO

Tilmeld dig her: http://scape-future-formats-first.eventbrite.co.uk/

Det koster 90£ (ca. 780 kr.) for to dage, og det foregår hos British Library midt i London 16.-17. september 2013.

 

13.-14. november 2013 afholder SCAPE endnu et to-dages kursus, denne gang med bevaringsplanlægning i fokus. Dette kursus foregår på Statsbiblioteket1 i Århus og vil selvfølgelig også blive annonceret her på siden.


1. Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek fusionerede pr. 1. januar 2017. Med afdeling i hhv. Aarhus og København er institutionerne nu samlet under navnet: Det Kgl. Bibliotek. Da Det Kgl. Bibliotek var to adskilte institutioner under udgivelsen af denne side, er teksten beholdt uændret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *