Værktøjer til digital bevaring – et hackathon for udviklere og samlingsejere

Igen er Open Planets Foundation (OPF) på banen med et hackathon, denne gang i samarbejde med Digital Preservation Coalition i England. ”Hackathon” (sammentrækning af de engelske ord ”hack” og ”marathon”) er slang for en begivenhed, hvor udviklere mødes og sammen udvikler noget software.

På dette hackathon vil man forsøge at skabe bro mellem samlingsejere og udviklere af værktøjer til digital bevaring. Man vil skabe et forum for løsning af praktiske problemer, hvor samlingsejere får mulighed for at forklare deres krav til udviklerne, som dermed vil blive bedre i stand til at målrette løsningerne.

Dette hackathon finder sted i York 27.-29. september 2011. Find flere informationer og tilmeld dig på www.dpconline.org/events/details/34-hackathon?xref=33.

Læs mere om OPF på: www.openplanetsfoundation.org/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *