8. International Digital Curation Conference

Hvis du er interesseret i at diskutere forskellige aspekter af digital data forvaltning er International Digital Curation Conference (IDCC) en oplagt mulighed. På konferencen, som afholdes i Amsterdam 14. – 16. januar 2013, mødes producenter, brugere og forvaltere af data, samt forskere og undervisere inden for dataforvaltning for at diskutere politikker og processer. Ud fra devisen at problemstillingerne er tværfaglige dækker konferencen mange forskellige discipliner og typer af data, fra videospil til forskningsdata. Konferencens overskrift er “Infrastructure, Intelligence, Innovation: driving the Data Science agenda”.

På konferencen vil der være forskellige oplæg efterfulgt af diskussioner. Du kan se hele programmet her: http://www.dcc.ac.uk/events/idcc13/programme

I forbindelse med konferencen, den 14. og den 17. januar, afholdes også en række interessante workshops, hvor der er mulighed for at fordybe sig i forskellige emner. Bl.a. skal Statens Arkiver give et oplæg på workshoppen ” Aligning Digital Preservation across nations”, hvor man vil se nærmere på muligheden for at ensarte måden hvormed digtalt materiale bevares.

Du kan se hele workshopprogrammet her: http://www.dcc.ac.uk/events/idcc13/workshops

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *