Digital arkæologi og Andy Warhol

Andy Warhol

I 1985 brugte Commodore Amiga kunstneren Andy Warhol i forbindelse med en reklamekampagne for deres nye Commodore Amiga 1000. Warhol lavede et digitalt portræt af sangerinden Debbie Harry. I videoen nederst kan man se, hvordan det gik til.

Warhol lavede tilsyneladende en del digitale portrætter, men de blev liggende på de gamle Amiga floppy disks i næsten 20 år, før en anden amerikansk kunstner, Cory Arcangel, efter at have set Amiga reklamevideoen på YouTube, fik lov til at grave sig ned i de gamle filer og se, hvad de gemte. Det udviklede sig til et femårigt projekt med både Andy Warhol Museum, Carnegie Kunstmuseum, the Carnegie Mellon University Computer Club og flere andre.

Heldigvis viste det sig, at de fleste af floppy diskene stadig var i god stand, hvilket har resulteret i en række ’nye’ Warhol-billeder og gengivelser af nogle af hans tidligere billeder.

Heldet var altså med projektet, floppy diskene var i god stand og kunne aflæses, men hvem ved hvor længe? Det krævede i hvert fald også for længst forældet hardware overhovedet at kunne afspille dem. Men efter at have fået genskabt alle filerne er det nu blevet muligt at lave en god og fornuftig digital bevaring af dem for fremtiden.

Se videoen, hvor Andy Warhol maler Debbie Harry:

(26. maj 2015 – videoen er ikke længere tilgængelig pga. copyright issues)

 

(fotoet øverst er taget fra pressemeddelelse www.warhol.org/museum/pressroom/ om Warhol’s Amiga Experiments)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *