Mere end 4 millioner nye digitaliserede arkivalier på nettet

Digitalisering af billeder og tekstI løbet af december 2013 har Statens Arkiver publiceret ca. 4,1 millioner nye billedfiler med indscannede arkivalier på nettet.

Arkivalierne er dels fra Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelses arkiv og dels lægdsruller, det vil sige fortegnelser over mænd, der kunne udskrives til militærtjeneste i hæren. Og frem mod udgangen af året publiceres de resterende godt 3 millioner digitaliserede arkivalier.

De nye digitaliserede arkivalier kan ikke ses i Arkivalieronline, men skal fremsøges i Daisy. I løbet af den nærmeste fremtid vil det dog blive muligt at tilgå lægdsrullerne via en række vejledningssider på Arkivalieronline.

Ved årets udgang vil Statens Arkiver have publiceret i alt 5,4 millioner filer i 2013 med billeder af indscannede arkivalier, der alle kan findes via Statens Arkivers arkivdatabase Daisy.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi gør opmærksom på, at Digitalbevaring.dk frasiger sig ethvert ansvar for indholdet af offentlige kommentarer. Vi gør samtidig opmærksom på, at Digitalbevaring.dk forbeholder sig retten til at publicere, slette og redigere kommentarer på hjemmesiden samt opbevare navn, e-mail og ip-adresse på kommentarskrivere. Hvis du ønsker din kommentar og tilhørende brugeroplysninger slettet, bedes du kontakte os.