Metadata Print denne side

Hvad er metadata, og hvorfor er de nødvendige, når arkiver, biblioteker og museer skal formidle og bevare digitale samlinger? Er det vigtigt at følge standarder, hvis institutioner skal udveksle metadata, og hvilke standarder findes der?

metadata-illustration

Hvad er metadata?

Metadata betyder ”data om data”. Det er en fællesbetegnelse for mange forskellige typer af struktureret information, der bruges til at beskrive, administrere og genfinde samlinger.

Hvordan vælger man de rette metadata?

Det fornuftige valg er at bruge en anerkendt standard, både med hensyn til indhold (indholdsformat) og struktur (dataformat). Det gør det lettere at udveksle data med andre brugere og systemer. Men uanset hvilken standard man vælger, må man indgå et kompromis. Ingen standard kan dække alle materialer for alle brugere. Man skal gøre sig klart, hvilken materialetype der skal beskrives, hvilken detaljeringsgrad man ønsker, hvilken type brugere man har osv.

Indholdsformater

Man kan inddele metadata i tre typer: Deskriptive (bibliografiske), administrative, herunder tekniske, samt strukturelle. Arkiver, biblioteker og museer (ABM-institutioner) bruger deskriptive metadata til at beskrive deres fysiske samlinger: Hvad hedder samlingen, hvor og hvornår stammer den fra, og hvad indeholder den. Digitale samlinger har derudover brug for de to andre typer metadata, administrative og strukturelle.

Hvis et program fx skal åbne en datafil, kræver det, at programmet kan læse en række tekniske metadata om filen, først og fremmest filformatet. Der er også brug for at dokumentere, hvordan samlingerne er strukturerede (syntaktisk metadata). Fx kan en institution have brug for at beskrive rækkefølgen af filer, der udgør forskellige sider i en digital bog.

Deskriptive (bibliografiske) metadata

De deskriptive metadata bruges til fremfinding og identifikation og beskriver det intellektuelle indhold, det intellektuelle ophav samt detaljer vedrørende det enkelte objekt.

Eksempler på generelle standarder:

  • DCMI (Dublin Core Metadata Initiative)
  • MODS (Metadata Object Description Schema)
  • MARC (MAchine-Readable Cataloguing)

Eksempler på standarder til specielle beskrivelser:

  • Radio- og tv-udsendelser: PBCore (Public Broadcast Core)
  • Visuelle objekter: VRA Core (Visual Resources Association)
  • Kunst og arkitektur: CDWA Lite (Categories for the Description of Works of Art)
  • Datasæt for de sociale videnskaber: DDI (Data Documentation Initiative)
  • Arkiver: EAD (Encoded Archival Description)

Administrative, herunder tekniske, metadata

De administrative metadata repræsenterer forvaltningsinformation, dato for hvornår objektet blev digitaliseret eller ændret, tekniske metadata og information om rettigheder og licens.

Bevaringsmetadata er en form for administrative metadata og samler informationer, der er nødvendige for at langtidsbevare data. Bevaringsmetadata omfatter fx dokumentation for et objekts oprindelse og ændringshistorik, hvilket er vigtigt for at fastslå ægtheden (autenticiteten) af data. Bevaringsmetadata bruges også til at dokumentere, at et digitalt objekt er intakt og fuldstændigt (integritet) og til at beskrive objektets tekniske egenskaber og det tekniske miljø (systemer og programmer), der er nødvendigt for at kunne læse og gengive dataene korrekt. Information om rettigheder kan også være vigtig i forhold til bevaring af data. Endelig bruges bevaringsmetadata til at dokumentere bevaringsindsatser, som fx migrering fra et forældet format til et nyt.

Eksempler på standarder for administrative metadata:

  • Administrative generelt: AC (Administrative Components)
  • Bevaring: PREMIS (Preservation Metadata: Implementation Strategies)
  • Tekniske for billeder: MIX (Metadata for Images in XML)
  • Rettigheder: ODRL (Open Digital Rights Language)

Strukturelle metadata

Strukturelle metadata bruges til at vise og navigere i et objekt og omfatter også information om den interne organisering af et objekt, fx fotos eller tekstdokumenter, der knytter sig til en delmængde af et objekt; eller, som tidligere nævnt, rækkefølgen af filer, der udgør forskellige sider i en digital bog.

Eksempler på standarder:

  • METS (Metadata Encoding & Transmission Standard)
  • SIARD (Software Independent Archiving of Relaitonal Databases)

Dataformater (opmærkningssprog)

Dataformatet bestemmer, hvordan indholdet er struktureret, og hvilket sprog (kode) det er skrevet i. XML (eXtensible Markup Language) er et eksempel på et udbredt dataformat til metadata. Det er kendetegnet ved at være fleksibelt, det kan udvides efter behov, og det kan både læses af maskiner og mennesker.

Et andet opmærkningssprog er EAD (Encoded Archival Description). Det omfatter også deskriptive data.

Anbefalinger for metadata

ABM-standard-arbejdsgruppen nedsat af Rigsarkivet, Biblioteksstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen har udarbejdet specifikationer for fælles præsentation af data fra arkiver, biblioteker og museer på internettet (http://biblstandard.dk/abm/). Her anbefales det at bruge DC (Dublin Core) til indholdsbeskrivelse og XML (eXtensible Markup Language) som dataformat til udveksling af data.

Hvordan generes metadata, og hvor gemmes de?

Metadata udtrykkes ofte i form af tekst eller tal, som man enten taster manuelt ind i et system, eller som bliver genereret automatisk. Når man fx tager et digitalt billede, skriver kamerasoftwaren automatisk en række tekniske metadata om optagelsen. I nogle filformater, fx billedformaterne tiff og jpeg, kan metadata gemmes i selve datafilen. Brugen af indlejrede metadata er udbredt blandt fotografer, nyheds- og billedbureauer i forbindelse med salg og udveksling af billeder. Ellers kan man gemme metadata i et eksternt system, som fx en database, hvilket giver mere effektive søgemuligheder.

Institution Dataformater Indholdsformater
RA  (eksterne) XML Lokal standard, defineret i bek.nr. 1007 (se herunder)
RA (indlejrede) XML
KB (eksterne) XML
METS
ARC/WARC
DC/MODS (beskrivende)
PREMIS (bevaring)
MIX (tekniske metadata til billeder)
KB (indlejrede) XMP IPTC (beskrivende, indlejrede)
Exif (tekniske)
SB (eksterne) XML
FOXML
DCMI (beskrivende)
MODS (beskrivende)
PBCore (beskrivende)
PREMIS (bevaring)
MIX (tekniske metadata til billeder)
SB (indlejrede) XML

Tabellen herover viser, hvilke metadatastandarder Rigsarkivet (RA), Det Kongelige Bibliotek (KB) og Statsbiblioteket (SB) benytter til forskellige materialetyper.

Metadata i  arkiver

Ved arkivering af data fra et it-system trækkes data ud af systemet og lagres systemuafhængigt i et format og en struktur, der er en dansk version af SIARD-standarden og defineret i Bekendtgørelse nr. 1007 af 20. august 2010. Det er nødvendigt, da det ikke er muligt flere hundrede år ud i fremtiden at bevare den software og hardware, der kræves for at anvende it-systemet. Det er også indtil videre for ressourcekrævende at ”efterligne” de tekniske forudsætninger for at anvende systemet (emulering).

Ved denne proces mistes information, der har ligget implicit i it-systemet, og som er nødvendig for syntaktisk og semantisk fortolkning af data, og denne information må erstattes af metadata. Det er både deskriptive metadata om den processuelle kontekst  og strukturelle metadata helt ned på databasefeltniveau, suppleret med metadata om semantik.

Metadata og biblioteker

I Danmark og en lang række andre lande bruger biblioteker metadataformatet MARC, som er udviklet til brug for bibliotekskataloger til registrering af fysiske samlinger.  MARC-formatet understøtter muligheden for at søge og fremfinde dokumenter. Til gengæld anses det for at være for komplekst og dermed for “dyrt” at bruge til beskrivelse af den stadig voksende mængde af digitale samlinger. Her kan man med fordel anvende et indholdsformat som fx Dublin Core samt et eller flere opmærkningssprog, fx XML.

Når man digitaliserer (eller modtager en digital kopi af) et fysisk dokument, der allerede er beskrevet i MARC-formatet, kan man udtrække de felter i MARC-posten, der er relevante for det digitale objekt, og hente dem over i den database, hvor de digitale objekter håndteres. Her mappes felterne til Dublin Core eller et andet indholdsformat, og man kan samtidig linke til den fuldstændige beskrivelse i MARC-posten.

Links og referencer

Bekendtgørelse 1007 om arkiveringsversioner, https://www.sa.dk/wp-content/uploads/2014/10/Bekendtgoerelse-nr-1007-af-20-august-2010.pdf

Data Documentation Initiative (DDI): http://www.ddialliance.org/

Artikel om DDI, http://iassistdata.org/downloads/iqvol3312jensen.pdf

Gartner, Richard: Metadata for digital libraries: state of the art and future directions, JISC Technology & Standards Watch, version 1.0, April 2008, http://www.jisc.ac.uk/media/documents/techwatch/tsw_0801pdf.pdf

Kulturministeriet. 2009. DIGITALISERING AF KULTURARVEN – endelig rapport fra Digitaliseringsudvalget ISBN, elektronisk version: 978-87-7960-130-7, http://kum.dk/servicemenu/publikationer/2009/digitalisering-af-kulturarven/

Lavoie, B. et R. Gartner, Preservation Metadata, DPC Technology Watch Series Report 05-01, September 2005, s. 5, www.dpconline.org/docs/reports/dpctw05-01.pdf

Haslhofer, B et Klas, W, A survey of techniques for achieving metadata interoperability, ACM Computing Surveys (CSUR) Vol. 42 Issue 2, Febr. 2010 , http://dl.acm.org/citation.cfm?id=1667064

Jenn Riley, Visualisering af metadatauniverset (som plakat) og tilhørende ordbog over metadata http://www.tamingdata.com/2010/06/22/visualization-of-the-metadata-universe/

”Photo Metadata Project” er et partnerskab mellem Stock Artists Alliance og Library of Congress, til fremme af brugen af standardiserede fotometadata, www.photometadata.org

”The Federal Agencies Digitization Guidelines Initiative” arbejder på at tilvejebringe fælles retningslinjer for digitalisering af historiske materialer, herunder retningslinjer for metadata, http://www.digitizationguidelines.gov/guidelines/FADGI_Still_Image-Tech_Guidelines_2010-08-24.pdf

Ulla Bøgvad Kejser, Det Kongelige Bibliotek, Elsebeth Kirring, Statsbiblioteket og Lone Smith Jespersen, Rigsarkivet / november 2010 (revideret februar 2012)
Ulla Bøgvad Kejser, Det Kongelige Bibliotek, Lars Lundegaard Olsen, Statsbiblioteket og Lone Smith Jespersen, Rigsarkivet / revideret oktober 2014